Caribien: Geografisk definition og udstrækning

Det Caribiske område er en halvmåne af øer og kystterritorier, der omringer Caribisk Hav, afgrænset af:

• Nord: Greater Antilles (Cuba, Hispaniola, Jamaica, Puerto Rico) — adskilt fra Mexikogolfen ved Yucatán-kanal & Florida-stræde.
• Vest: Centralamerika (Yucatán Halvø til Panama-istmussen).
• Syd: Sydamerika (Colombia, Venezuela, Guyana, Suriname, Fransk Guyana).
• Øst: Lesser Antilles bue (Jomfruøer til Trinidad) — adskiller Caribisk Hav fra Atlanterhavet.

Underregioner

• Greater Antilles (store øer, kontinental jordskorpe).
• Lesser Antilles (vulkanisk/koralle-bue; Leeward + Windward Islands).
• Bahamas & Turks & Caicos (karbonat-banke, Atlanterhavssiden men kulturelt Caribisk).
• ABC-øer (Aruba, Bonaire, Curaçao) — uden for Venezuela, tørre, hollandske.
• Fastlands-Caribien — Belize, Caribiske kyster af Mexico, Guatemala, Honduras, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Colombia, Venezuela.

Nøgletal

• Areal: ~2,75M km² (hav); ~234.000 km² (jord).
• Befolkning: ~44M.
• Politisk: 13 suveræne stater, 17+ territorier (UK, Frankrig, Nederlandene, USA).

Caribien er et kulturelt-historisk konstrukt lige så meget som geografisk – formet af urfolk, afrikanske, europæiske, asiatiske folk; plantage-økonomier; kreolske sprog; orkaner; og havet selv.