Guyanas tre store industrier: Bauxit, ris, sukker

Historisk hvilede Guyanas økonomi på tre eksport-søjler – alle primære råvarer, alle udenlandske-valuta-indtjeningere, alle nu udfordret af olie.

1. Bauxit & Alumina

• Opdaget 1910'erne. Kommercielt 1917 (DEMBA/Alcoa).
• Store forekomster: Linden (Region 10), Aroaima, Kwakwani.
• Top: 3M+ ton/år (1970'erne). Nuværende: ~1,5M ton (RUSAL/Bosai, First Bauxite).
• Værdi: Kalcineret bauxit (refraktær kvalitet) kræver præmie. Alumina-fabrik (Mackenzie) lukket 1982; tale om genoplivning.

2. Ris

• Introduceret 1700-tallet af afrikanske slaver. Udvidet post-1838 (indiske kontraktarbejdere).
• Kystslette (Regioner 2–6). To afgrøder/år (forår, efterår).
• Produktion: ~500K–600K ton råris/år. Eksport: ~400K ton (CARICOM, Venezuela, EU, USA).
• GRPA koordinerer. Møllere (privat + GNCWS) behandler. Udfordringer: dræning, saltindhold, sort-forbedring, logistik.

3. Sukker

• Kolonial motor (1650'erne–1970'erne). Nationaliseret 1976 (GuySuCo).
• Godser: Skeldon, Albion, Rose Hall, Blairmont, Enmore, Wales.
• Kollaps: 300K ton (1970'erne) → <50K ton (2022). Lukninger (Wales, Rose Hall, Skeldon). Årsager: forældede fabrikker, arbejdskraft-omkostninger, pris-fald, mismanagement, havvandstigning.
• Overgang: Diversificering (cassava, majs, kvæg), jordfordeling, luknings-pakker.

Den nye fjerde søjle: Olie

Siden 2020 (Liza-felt, ExxonMobil/Hess/CNOOC) dominerer olie – >60% BNP, >80% eksport. De "store tre" deler nu scenen med en gigant. Overgangsstyring er det nationale spørgsmål.