Centralamerikas Caribisk Kyst: Seks Nationer med Caribisk Kystlinje

Alle syv centralamerikanske nationer har kystlinjer, men kun seks rører Caribisk Hav. Fra nord til syd:

Belize — Hele østkysten (386 km) på Caribisk; Belize Barrier Rev (UNESCO)
Guatemala — Kort Caribisk kyst (148 km) ved Honduras-bugten; Puerto Barrios, Livingston
Honduras — Lang Caribisk kyst (644 km); Bay Islands (Roatán, Utila, Guanaja); store havne: Puerto Cortés, La Ceiba
Nicaragua — Omfattende Caribisk kyst (450 km); "Mosquito-kysten"; Corn Islands; Puerto Cabezas
Costa Rica — Caribisk kyst (212 km); Limón-provins; Tortuguero-kanaler; Puerto Limón
Panama — Caribisk kyst (1.288 km inkl. øer); Bocas del Toro, San Blas (Guna Yala), Colón (Caribisk indgang til Kanalen)

Undtagelsen

El Salvador — Eneste centralamerikansk land uden Caribisk kystlinje. Hele 307 km kyst er på Stillehavet.

Caribisk kyst værter:

Store havne for regional handel (Puerto Cortés = Central Amerikas mest travle)
Turisme-hubs (Belize Barrier Rev, Roatán, Bocas del Toro, San Blas)
Afro-caribiske og urfolkskulturer (Garífuna, Miskito, Guna, Creole)
Orkan-sårbarhed (juni-november)
Caribbean Community (CARICOM) forbindelser – Belize er medlem; andre engagerer via SICA

Caribien

Hvordan Nederlandene opnåede Surinam: Breda-traktaten (1667)

Nederlandene vandt Surinam gennem Breda-traktaten (1667), som endte den anden englæsk-hollandske krig. Betingelserne var en ren territorial udveksling: England afstod kolonien Surinam (erobret fra hollændere i 1667) til Nederlandene. Nederlandene afstod Nieuw-Nederland (inkl. Nieuw Amsterdam – i da

Tre have fuldt indesluttet af land: Aral, Caspisk, Døde Hav

Disse tre have er teknisk **endorheiske salt-søer** — ingen udløb til verdenskysten. Hver er en unik geologisk og økologisk historie. 1. Aral-havet — Centralasien (Kasakhstan / Usbekistan) Tidligere: 4. største sø (68.000 km²). Nu: ~8.000 km² (10% tilbage) — **økodød af Sovjet-irrigations** (Amudar

Amazon, Nil & Mississippi: Tre Store Floder Sammenlignet

Den Amazon, Nil og Mississippi er verdens 1., 2. og 4. længste floder — hver en kontinental pulsåre med distinkt karakter. Vitalstatistik MåleenhedAmazonNilMississippi Længde6.400 km (4.000 mi)6.650 km (4.130 mi)3.734 km (2.320 mi) Udstrømning (gns.)209.000 m³/s2.830 m³/s16.800 m³/s Oplandsareal7,0

Caribien