Ørkener ligger ikke hovedsageligt på østlige kontinentalsider

Nej. Verdens store ørkener er prædominant beliggende i kontinentale indre (regnskygge) eller på vestlige kyster (kolde strøms ørkener), ikke på østlige sider.

Hvorfor Østkyster normalt er fugtige

I tropikken og subtropikken, blæser passatvinde fra øst til vest, bringer fugt fra have til østlige kontinentale kanter. Det skaber regnskove (Amazon, Kongo, Sydøstasien) eller fugtige subtropiske zoner (USA Sydøst, Østasien, Øst Australien).

Hvor ørkener faktisk dannes

• Subtropiske højtryksbælter (30°N/S): Sahara (N. Afrika), Arabisk (V. Asien), Kalahari (S. Afrika), Australiens Outback (indland), Chihuahuan/Sonoran (N. Mexico/SV USA) – synkende tør luft.
• Regnskygge: Atacama (V. Sydamerika, Andes blokerer Amazon-fugt), Great Basin (V. USA, Sierra Nevada/Cascades blokerer Stillehavsfugt), Patagonsk (S. Argentina, Andes blokerer vesterlyve).
• Kalde kyststrømme: Atacama (Humboldt-strøm), Namib (Benguela-strøm), Marokkansk/Vest-Sahara (Canary-strøm) – stabiliserer luft, undertrykker regn.
• Kontinentale indre: Gobi (Centralasien, langt fra have), Taklamakan (Kina), Turkestan ørkener.

Undtagelser på Østlige Sider

Små regnskygge-ørkener findes på østlige kanter hvor bjerge blokerer fugt: Great Sandy Desert & Simpson Desert (central/vestlig Australien, men østlig relativt til nogle kæder), Sechura Desert (Peru-kyst – faktisk vestlig). Disse er mindre i forhold til det globale mønster.

Konklusion: Ørkener klynges der, hvor fugt blokeres eller luft synker – mest indre lande og vestkyster.