Bahamanske øer med slaveplantager: Et historisk overblik

Bahamas var en betydende knude i det atlantiske slavesystem. Efter den amerikanske revolution flyttede loyalistiske plantageeje med afrikanske slaver til flere øer og etablerede bomuld- og saltplantager. Vigtige øer med dokumenteret plantageaktivitet:

Vigtigste plantageøer

• New Providence: Hovedstad Nassau; tidlig bosættelse; bomuld, sisal og saltoperationer. Høyest slaverbefolkning.
• Eleuthera: Bosat af "Eleutheran Adventurers" (1648); senere loyalistiske bomuldplantager (fx Governor's Harbour, Spanish Wells).
• Andros: Største bahamanske ø; omfattende furuskove og kystplantager; også en maroon (flygtede slaver) tilflugtsort.
• Abaco-øerne: Green Turtle Cay, Man-o-War Cay, Hope Town – loyalistiske bomuld- og skibsbyggeribosættelser.
• Grand Bahama: Vestlige bosættelser (Eight Mile Rock, Pinder's Point) med bomuld og saltværker.
• Exuma: Lord Rolles store bomuldplantage (Exuma Cays); 1830'ernes slaveopstand (Pompey).
• Long Island: Bomuldplantager (Hamilton's, Burnt Ground).
• Cat Island: Bomuld og selvforsyning.

Omfang & arv

• 1834 frigivelse frigav ~10.000 enslavede mennesker på Bahamas.
• Efter frigivelse blev mange delbrugere eller flyttede til Nassau.
• Plantageruinsten (stenmure, cisterner, hovedbygninger) forbliver på flere øer – nogle bevares (fx Rolle Town, Exuma).
• Etterkommerskab bevarer afrikansk-prægede traditioner (Junkanoo, buskmedicin, fortælling).

Arkæologisk og dokumentarisk forskning afslører stadig det fulde omfang af bahamansk slaveri, som skilte sig fra USA's eller Caribiens modeller ved sin maritim/salt-økonomi og mindre jordbruksenheder.