Reconquista: 781 år til at genvinde Iberien (711–1492)

Den kristne generovering af den iberiske halvø varede 781 år — fra Slaget ved Guadalete (711) til Faldet af Granada (1492).

Faser

1. 711–722: Sammenbrud & modstand — Visigotisk rige falder; Pelagius vinder ved Covadonga (Asturias).
2. 722–1031: Asturisk-leonesisk ekspansion — Langsom fremrykning til Duero-floden; fragmentering af Córdoba-kalifatet (1031) til taifas.
3. 1031–1212: Taifa-era & Almoravid/Almohad-indgreb — Toledo falder (1085); Las Navas de Tolosa (1212) bryder Almohad-magt.
4. 1212–1248: Store fremrykning — Córdoba (1236), Valencia (1238), Sevilla (1248), Murcia (1243). Kun Granada forbliver.
5. 1248–1492: Granada-emiratet — Nasrid-dynasti, vasal under Castilien, kulturel zenit (Alhambra). Endelig krig (1482–92).

Nøgle-dynamikker

• Ikke en enkelt "korstog": Lokal ekspansion, dynastiske ægteskaber (Aragon-Castilien 1469), genbosættelse (repartimiento), militære ordener (Calatrava, Santiago).
• Muslimsk splittelse: Taifas, nordafrikanske indgreb, borgerkrige.
• Demografi: Kristent nord-befolkning voksede; muslimsk syd faldt (emigration, omvendelse).
• Pavelig support: Korstog-indulgenser, militære ordener.

1492 & derefter

• Granada overgiver 2. jan 1492.
• Columbus sejler aug 1492 — samme monarker (Ferdinand & Isabella).
• Udvisning af jøder (1492), muslimer (1502, 1609 morisker).

Historiografi

"Reconquista" er et 19. århundrede nationalt term; middelalderlige akktører så det som restauratio (genoprettelse). Moderne forskning understreger sameksistens (convivencia), grænse-samfund og økonomisk udveksling side om side med konflikt.

781 år — den længste "krig" i europæisk historie, der smed Spaniens identitet.