New York-koloniens økonomi og handel (1600'erne–1770'erne): Handel, landbrug & slaveri

Nyt Nederland (hollandsk, 1624–1664) → New York (engelsk, 1664–1776) var en handelsmagt grundet sin strategiske havn (NYC) og adgang til Hudson River.

Handel

• Pelshandel: Vestindisk Kompagni → engelske handlædere; bæverepels fra irokeser- og algonkin-netværk → Europa.
• Transatlantisk handel: NYC eksporterede hvede, mel, tømmer, pels; importerede fabrikatsvarer, melasse, afrikanske slaver.
• Slaverhandel: NYC var en vigtig nordamerikansk slavemarked (Wall Street slavemarked 1711–1762); slaver solgt til sydlige plantager og lokale husholdninger.
• Skibsbyggeri: Værfter på East River, Brooklyn; byggede sluper, briggs,orlogsskibe til Royal Navy & handlædere.

Landbrug

• Hudson Valley: Hvede, rug, mais, husdyr (godsgårde – Livingstons, Van Rensselaers).
• Long Island: Blandet landbrug, fiskeri.
• Husmandsbrug udbredt; patroon-system (hollandsk arv) bestod.

Fremstilling

• NYC: Håndværkerværksteder (skræddere, sølvsmede, trykkere, bryggere, brændevinsbrændere).
• Jernværker (Ancram, Sterling) ved hjælp af lokal malm + trækul.

Økonomisk struktur

• Handelselite (Philipse, DeLancey, Livingston) dominerede forsamling & handel.
• Valuta: Spanske dollars, britiske pund, kolonial valuta; kronisk mangel på kontanter.
• Divers arbejdskraft: afrikanske slaver, europæiske indtægtsknechte, frie håndværkere, husmænd.

New Yorks økonomi var eksportorienteret, slaveri-afhængig og hierarchisk stratificeret – mere som en handelsstation end en bonde-republik.