Hvor længe skal man sejle fra san francisco new Orleans i 1800-tallet?

At sejle fra San Francisco til New Orleans i 1800-tallet ville tage meget længere tid sammenlignet med nutidens moderne transportmetoder. Rejsen involverede typisk sejlads rundt om Kap Horn, der ligger på den sydlige spids af Sydamerika, på grund af manglen på en transkontinental jernbane eller Panamakanalen, som først blev færdiggjort i 1914.

I 1849 bragte det berømte guldfeber tusindvis af mennesker til Californien, og sejlads fra San Francisco til New Orleans blev en almindelig rute. Rejsen, kendt som "Cape Horn-ruten" eller "Horn-passagen", var lang, besværlig og ofte farlig.

Sejlskibe var dengang afhængige af vind- og vejrforhold, hvilket kunne være meget uforudsigeligt. Rejsen kan tage alt fra 150 til 200 dage, og i nogle tilfælde kan den endda vare op til et år. Ruten krævede dygtig navigation for at undgå forræderiske storme og havforhold, og skibe måtte kæmpe med stærk vind, høje bølger og tåge, mens de rundede Kap Horn.

Rejsens barske forhold og uforudsigelige karakter betød også, at passagerer og besætning stod over for udfordringer som søsyge, skørbug (en sygdom forårsaget af C-vitaminmangel) og udbrud af sygdomme som kolera. Dødeligheden på disse rejser kan være høj, idet nogle skibe mister et betydeligt antal passagerer på grund af sygdom eller ulykker.

Efter at have rundet Kap Horn, ville skibe sejle op ad Sydamerikas Atlanterhavskyst, passere gennem Det Caribiske Hav og til sidst nå den Mexicanske Golf, før de ankom til New Orleans.

At sejle fra San Francisco til New Orleans i 1800-tallet var en udfordrende og tidskrævende bestræbelse. Rejsen krævede udholdenhed, robusthed og en betydelig investering af tid, før den nåede den tilsigtede destination.