Strauder mod West Virginia (1880): Banebrydende dom om diskrimination i juryudvælgelse

Strauder v. West Virginia, 100 U.S. 303 (1880) var en afgørende Supreme Court-dom om raciel lighed ved juryudvælgelse.

Sagen

• Anklaget: Taylor Strauder, en sort mand dømt for mord af en hvid jury i Wheeling, WV.
• WV-lov: Begrænsede udtrykkeligt jurytjeneste til "hvide mandspersoner."
• Påstand: Krænkelse af 14. tillægs lighedsklausul.

Dommen (7–2)

• Hovedpunkter: Statslig eksklusion af afroamerikanere fra juryer udelukkende på grund af race krænker lighedsklauslen.
• Begründung (dommer Strong): 14. tillæg var designet til at sikre den farvede race lige borgerrettigheder; jurytjeneste er et fundamentalt medborgerskabskrav; eksklusion stamper dem som minderværdige.
• Konsekvens: Dømmen ophævet; stater må ikke discriminere i juror-kvalifikationer.

Betydning

• Første gang SCOTUS ophævede en statslov under lighedsklauslen.
• Etablerede at jurydiskrimination = grundlovsbrud.
• Fundament for senere sager: Neal v. Delaware (1881), Norris v. Alabama (1935), Batson v. Kentucky (1986).
• Ophævede ikke straks diskrimination (stater brugte formelt neutrale kriterier), men skabte juridisk værktøj.

West Virginia-kontekst

WV var en Unionstat med lille sort befolkning (~3% i 1880). Loven afspejlede post-rekonstruktion retrenchment. Dommen tvang til lovændring, men praksis lænede efter.