Cecil Sharps amerikanske folkesang-opdagelser: "Traditionelle sange" fra de Britiske Øer

Da den engelske folklorist Cecil Sharp (ikke "Cecile") samlede sange i Appalachian-bjergene (1916–1918), fandt han hundredvis af ballader og folkesange med klare rødder på de Britiske Øer – bevaret mundtligt i generationer i isolerede bjergsamfund.

Hvad han fandt

• Child-ballader (Francis James Childs 305 kanoniske engelske/skotske ballader) – f.eks. "Barbara Allen," "The Gypsy Laddie," "Lord Randall."
• Broadside-ballader, lyriske sange, leg-parti-sange, salmer.
• Varianter afvig fra UK-versioner – nye melodier, lokaliserede tekster, appalachiske modaliteter (gapped skalaer, pentatonisk).

"Traditionelle sange" – Den præcise term

Sharp kaldte dem "folk-songs" eller "traditional songs." Definitionen:

Sange overført mundtligt, af ukendt forfatter, eksisterende i flere varianter, formet af fællesskabets æstetik over tid – adskilt fra komponerede, trykte eller kommercielle sange.

Hvorfor de overlevede i Appalachia

• Geografisk isolering (før radio, før veje).
• Kulturel konservatisme (skotsk-irske bosættere, baptister/metodister).
• Funktionel rolle: arbejde, vuggesange, freeri, ritualer, underholdning.
• Ingen konkurrerende massemedier før 1920'erne.

Sharps arv

English Folk Songs from the Southern Appalachians (1917, 1932 med Maud Karpeles) – 1.600+ melodier. Grundlagde English Folk Dance and Song Society (EFDSS). Inspirerede US folkrevival (Seeger, Lomax, Dylan).

Sharp "fandt ikke udenlandske sange." Han fandt britiske sange, der blev amerikanske gennem mundtlig overlevering – definitionen på tradition.