Theodore Roosevelt & Panama-kanalen Beslutning

Præsident Theodore Roosevelt traf den afgørende forpligtelse til at bygge Panama-kanalen i 1904, transformerende en fransk fiasko til en amerikansk strategisk triumf.

Beslutnings-kontekst

• 1881–1889: Fransk indsats (de Lesseps) — 22.000 dode, $287M forbrugt, konkurs
• 1901: McKinley-myrd → TR-præsidentskab
• 1902: Spooner Act autoriserer Panama-rute (vs. Nicaragua)
• 1903: Hay–Bunau-Varilla Traktat (Panama-uafhængighed → US Canal Zone)
• 1904: USA overtager; Roosevelt besøger (nov) — første sidende præsident i udlandet

Roosevelts Strategiske Vision

• Marin-mobilitet: To-havs-flåde uden Cape Horn-transit (13.000 km sparet)
• Handels-dominans: US Østkyst ↔ Asien/Vestkyst handelskontrol
• Hemisfærisk indflydelse: "Tal blidt, bær en stor knald" — kanal som geopolitisk hændhævelse
• Personlig arv: "Jeg tog Isthmus, startede kanalen, og lod Kongressen debattere det"

Udførelses-ledelse

Fuldførelse & Arv

• Åbnet: 15. august 1914 (SS Ancon)
• Omkostning: $375M (US) + $40M (franske aktiver) = ~$15Mrd i dag
• Overdragelse: Torrijos–Carter Traktater (1977) → Panama-kontrol (31. dec 1999)
• Udvidelse: Nye Panamax-sluser (2016) — $5,25Mrd, post-Panamax-skibe

Roosevelt besluttede ikke bare — han drev kanalen til eksistens.