Nationalkonventet (1792–1795): Det Revolutionære Frankrigs Radikale Lovgivende Forsamling

Nationalkonventet var det revolutionære forsamling, der styrerede Frankrig fra september 1792 til oktober 1795, der brottede faldet af monarkiet og opkomsten af Direktøren.

Oprindelse

Valgt ved almindelig mandlig stemmeret (først i historien) efter 10. august 1792 opstand faldt Louis XVI. Domineret af radikale jakobinere (Montagnards) og moderate girondinere.

Nøgle-handlinger

• Afskaffede monarkiet (21. sept 1792) → proklamerede Første Franske Republik.
• Retter & eksekverede Louis XVI (jan 1793) og Marie Antoinette (okt 1793).
• Skabte Udvalget for Offentlig Sikkerhed (apr 1793) → de facto eksekutiv under Robespierre.
• Levée en masse (aug 1793) — første moderne masse-udskrivning.
• Dekristianisering: Kult af Fornuft, revolutionskalender, lukkede kirker.
• Sociale reformer: Afskaffede slaveri i kolonier (1794), gav borgerrettigheder til jøder, protestanter, skuespillere; indførte skilsmisse, sekulær uddannelse.
• Priskontrol (Maximum): Korn, brød, lønninger.

Faktioner & Renselser

• Girondinere udelukket (jun 1793) → eksekveret (okt 1793).
• Hébertister (ultra-radikale) guillotineret (mar 1794).
• Dantonister (moderate) eksekveret (apr 1794).
• Thermidorian Reaction (jul 1794): Robespierre falder; Konventet overlever.

Arv

Udkastede Forfatningen fra År III (1795) → Direktøren. Første eksperiment med demokratisk republikanisme; også inkubator for statsterror. Dens retorik om frihed, lighed og folkesuverænitet omformede moderne politik.