Beboede urfolk i missioner? Den komplekse virkelighed

Der er intet enkelt svar. Spanske missioner (16.–19. årh.) varierede efter region, epoke, orden og urfolk. Men mønstre dukker op:

Tvunget ophold (Reducción)

I California, Texas, New Mexico, Arizona, Florida, Paraguay, Argentina var spansk politik at koncentrere spredte grupper i missionskomplekser. Urfolk var pligtet til at bo der – sove i dormitorier, delta i messe, arbejde missionsmarker/rancher, lære spansk/håndværk. At forlade var "flygtning" status; militær hentning fulgte.

Frivillig tilknytning

Nogle grupper søgte missioner for: fødevaresikkerhed (tørke, vildtsvind), beskyttelse (fjendtlige angreb, slaverhandlere), handelsadgang (værktøj, tøj, husdyr), alliance (mod rivaliserende stamme). Især tidlig kontakt.

Sæsonvist / Delvist

Mange opretholdt landsbyer men besøgte missioner sæsonvist (sæde/høst, fester). Dobbelt ophold var almindeligt.

Modstand & Flugt

Hyppigt. Flygtninge (fugitivos) dannede cimarrones (maroon-fællesskaber). Opstande: 1781 Yuma (Quechan) ødelagde to AZ-missioner; 1824 Chumash-opstand (CA).

Efter sækularisering (1820'erne–30'erne)

Mexico sækulariserede missioner → jord skulle gå til neofytter. Mest gavs til mexikanske elite. Urfolk blev landløse arbejdere på ranchos.

Konklusion

Mange boede i missioner – nogle med tvang, nogle af valg, de fleste af tvungne omstændigheder. Missionen var et værktøj til kolonial transformation, ikke et hjem. Urfolks overlevelse skete trods den, ofte ved at bevare kultur i sprækkene.