Hvor indvandrere kom ind efter Ellis Island lukkede

Ellis Island lukkede som indvandringsstation i november 1954. Da var masse-indvandring allerede faldet drastisk på grund af **1924 Immigration Act** (national-origins kvoter). Efter lukning skiftede behandling til:

Store indgangs-havne

• New York City: **Brooklyn Army Terminal**, **Manhattan Cruise Terminal**, og senere **JFK Lufthavn** (åbnet 1948, blev dominant for luft-ankomster).
• San Francisco: **Angel Island Immigration Station** (1910–1940, "Ellis Island of the West" for asiatiske indvandrere), **Presidio**, **San Francisco International Airport**.
• Los Angeles/Long Beach: **Terminal Island**, **San Pedro**, **LAX** (vigtig Stillehavs/Asiatisk port).
• Andre lufthavne: **Miami (kubanske/haitianske), Chicago (O'Hare), Honolulu, Seattle, Boston, Newark** – da luftfart erstattede skibe.
• Land-grænser: **US-Mexico** (El Paso, San Ysidro, Laredo, Nogales) og **US-Canada** (Blaine, Niagara Falls, Detroit, Champlain) overgange blev primære for vestlige halvkugle-indvandrere.

Moderne system

I dag håndterer **USCIS (U.S. Citizenship and Immigration Services) field offices** landesomfattende status-justering, asyl og indborgerskab. **CBP (Customs and Border Protection)** officer ved **328 indgangs-porte** (luft, land, hav) udfører primær inspektion. Det ikoniske "ø-station" model er historie; behandling er decentraliseret, bureaucratisk, og stigende biometrisk.