Veksten af byer i de amerikanske kolonier var ikke bare en demografisk skift – det var motoren, der drev fremveksten af en dynamisk, markedorienteret økonomi. Her er hvordan urbaniseringen katalyserede udviklingen af en fri markedsøkonomi:
Bykoncentration skabte store, lokale markeder. Håndværkere og landmænd kunne specialisere sig – smede, bødker, vævere, møllere – fordi en by med 2.000+ indbyggere kunne bære efterspørgslen efter nichevarer. Specialisering løftede produktivitet og kvalitet.
Byer blev knudepunkter i et voksende handelsnetværk. Overskudskorn fra Pennsylvania nåede Boston; nyengelsk rom og fisk gik til Chesapeake; caribisk sukker og mælkesyre flød nordpå. Denne interkoloniale handel reducerede afhængigheden af Storbritannien og fremmede et kontinentalt marked.
Byhavne (Boston, New York, Philadelphia, Charleston) frembragte handelsmænd, faktorer og skibsredere, der forbundt producenter med forbrukere, håndterede kredit, påtog sig risiko og finansierede virksomheder. De var entreprenørene i den kolonialøkonomi.
Markedsefterspørgsel drev infrastruktur: forbedrede veje (King's Highway), kanaler (tidlige forsøge), kajer, lagerhuse og færger. Lavere transportomkostninger udvidede markedets rækkevidde og overskud.
Handelsvolumen nødvendiggjorde penge og kredit. Kolonierne udstedte papirmønter, etablerede jordbanker, og man så fremveksten af handelsmænds kreditnetværks, vekselbreve og tidlig bankvæsen (f.eks. Bank of North America, 1781).
Byværksteder indførte arbejdsdeling (Adam Smiths pindfabrik-princip). Skibsbyggeri, rebværk, jernværk og trykkerier opdelte produktionen i specialiserede opgaver, hvilket øgede output pr. arbejder.
Flere håndværkere i én by konkurerede om pris, kvalitet og ry. Det fremmede innovation – bedre plove, mere effektive brennere, hurtigere skibe, standardiserede dele.
Koloniale regeringer regulerede generelt kun vægt/mål og gav monopolyer sparsomt (færgemænd, møller). Fraværet af lavsrestriktioner (i modsætning til Europa) tillod fri adgang til håndværk.
Jordejendom var udbredt (i modsætning til europæisk lejlighed). Klare titler, arvelove og kontraktshåndhævelse opmuntrede til investeringer i jord, værksteder og værktøj.
Kroer, kaffehuse, aviser (Pennsylvania Gazette, Boston News-Letter) og selskaber (American Philosophical Society) spredte teknisk viden, markedspriser og politisk-økonomiske ideer.
Koloniale byer var smelteøglene for amerikansk kapitalisme. De koncentrerede arbejdskraft, kapital, information og efterspørgsel – og skabte betingelserne for specialisering, handel, konkurrence og innovation, der definerede den tidlige amerikanske fri markedsøkonomi. Den urbane fundament lagde før 1776 accelererede industrialiseringen og vestudvidelsen efter uafhængighed.
Panamas by Colon var engang en travl stop på handelsruten under spansk kolonisation og har mange nærliggende prominente historiske steder, herunder kolonial-ruiner, kystbyen Portobelo og den stadig stående Fort San Lorenzo. Colons festivaler er berømte rundt om i verden, især for Congo-dansen, der e
Mellemøsten ligger primært i southwest Asien men udvider sig til nordøst Afrika (Egyptens Sinai-halvø). Det er en geopolitisk region, ikke et kontinent.
Kalahari-ørkenen ligger på den afrikanske kontinent, og dækker dele af Botswana, Namibia og Sydafrika, med udstrækninger til Angola og Zambia. Det er den største ørken i Sydafrika, der spænder over ca. 900.000 kvadratkilometer. På trods af dets navn er Kalahari teknisk set en fossil ørken eller semi
