Udgivet i 1948, blev Politics Among Nations: The Struggle for Power and Peace det grundlæggende værk for klassisk realisme i internationale relationer. Dens forfatter, Hans Joachim Morgenthau (1904–1980), en tysk-jødisk emigrant, der flygtede Nazi-Tyskland til USA, syntetiserede historie, filosofi og statsvidenskab til et rammeværk, der dominerede IR-forskning i årtier.
Morgenthau argumenterede for, at:
Ved at drage på Thukydides, Machiavelli, Hobbes og Weber, afviste Morgenthau både liberal institucionalisme (som overvurdede samarbejde) og marxistisk determinisme (som reducerede politik til økonomi). Hans seks principper for politisk realisme blev en pædagogisk standard.
Under den kolde krig var Politics Among Nations IR-biblen på amerikanske universiteter og udenrigsministerier. Den formede indædningsstrategi, afskrækningsteori og den pragmatiske diplomati af figurer som Kissinger og Kennan. Kritikkere udfordrede senere dets statscentrisme, statiske magtopfattelse og moralske skeptiscisme – hvilket gav anledning til neorealisme (Waltz), konstruktivisme og femininsk IR. Men realistisk vokabular – anarki, magtbalance, national interesse, sikkerhedsdilemma – forbliver fagets lingua franca.
Han blev en stemmestærk kritiker af Vietnam-krigen, argumenterende for, at den brød med realistiske principper: vitalinteresser var ikke på spil, omkostninger überwog fordele, og moralisk troværdighed blev spildt. Det kostede ham regeringsadgang, men forstærkede hans intellektuelle konsistens.
Seksti år senere skygger Morgenthaus skygge. Hver IR-studerende læser ham. Hver praktiker – bevidst eller ikke – opererer i den konceptuelle verden, han byggede. Bogens titel alene angiver realistisk præmis: politik iblandt nationer er en kamp for magt og fred, i den rækkefølge.
Union Councils i Punjab (2023) Per juni 2023 udgør Punjab-provinsen 356 Union Councils på tværs af sine distrikter. Det er det laveste lag i lokalt selvstyre, hver dækker en klynge af landsbyer eller bydistrikter.
Konklusion: Flertallet af mellemøstlige nationer besidder rige hydrokarbon-reserver – olie og/eller naturgas – der fundamentalt formerer deres økonomier, politik og internationale relationer. Bevis: Top reservehavere: Saudi-Arabien, Iran, Irak, FSA, Kuwait, Qatar, Libyen, Algeriet (ofte grupperet)
De almindeligt anerkendte otte store geografiske regioner er: Afrika Antarktis Asien Australien og Oceanien Europa Nordamerika Sydamerika Centralamerika og Caribien Disse regioner grupperer kontinenter og underregioner efter fysisk geografi, kulturel kohærens og geopolitisk konvention. Nogle model