De fire vicekongedømmer i spansk Latinamerika

På sin højdepunkt (slut 18. århundrede) administreredes det spanske imperium i Amerika gennem **fire vicekongedømmer**—hvert ledet af en **Vicekonge** (Virrey), der repræsenterede kronen.

1. Vicekongedømmet New Spain (Virreinato de Nueva España) — **Estd. 1535**
   Hovedstad: Mexico City (Tenochtitlan).
   Territorium: Mexico, Centralamerika (til Costa Rica), **Spansk Caribien** (Cuba, Puerto Rico, Hispaniola, Trinidad), **Filippinerne, Guam, Marianerne, Caroline-øerne** (administreret via Manila-galeonen), **Florida, Louisiana (vest for Mississippi), California, Sydvest USA**.
2. Vicekongedømmet Peru (Virreinato del Perú) — **Estd. 1542**
   Hovedstad: Lima (Ciudad de los Reyes).
   Territorium: **Hele Sydamerika** undtagen portugisisk Brasilien & Venezuelansk kyst. Senere reduceret ved skabelsen af New Granada & Río de la Plata.
3. Vicekongedømmet New Granada (Virreinato de Nueva Granada) — **Estd. 1717 (permanent 1739)**
   Hovedstad: Santa Fe de Bogotá.
   Territorium: **Colombia, Venezuela, Ecuador, Panama** (plus Guyana-kyst-krav). Skabt for at forsvare Caribien-kyst & håndtere nordlige Ande.
4. Vicekongedømmet Río de la Plata (Virreinato del Río de la Plata) — **Estd. 1776**
   Hovedstad: Buenos Aires.
   Territorium: **Argentina, Uruguay, Paraguay, Bolivia** (Øvre Peru), dele af Brasilien/Chili-krav. Skabt for at sikre Sydatlanten vs. Portugisere/Britere.

Underordnede enheder

• Generalcaptainskaber: Guatemala, Venezuela, Cuba, Chile, Filippinerne — militær/politisk autonomi inden for vicekongedømmer.
• Audiencias: Højesteretter (Mexico, Lima, Bogotá, Charcas, Quito, Guatemala, Manila, Santo Domingo, Guadalajara) — juridisk + administrativt overblik.

Disse fire vicekongedømmer blev **basen for de uafhængige nationer** i Latinamerika efter 1810–1825.