Mellemøsten indeholder ~48% af beviste reserver, men olie produceres på alle kontinenter undtagen Antarktis.
| Region | Vigtige lande | Noter |
|---|---|---|
| Nordamerika | USA (#1 globalt), Canada (#4), Mexico | Skalerevolution gjorde USA top-producent |
| Sydamerika | Brasilien, Venezuela (store reserver), Colombia, Argentina | Brasiliens pre-salt dyphav; Venezuelas tung olie |
| Europa | Norge, UK, Rusland (europæisk del) | Nordsø modnet; Rusland store sibiriske felter |
| Afrika | Nigeria, Angola, Libyen, Algeriet, Egypten | Nigeria & Angola top sub-saharan eksportører |
| Asien-Stillehav | Kina, Indonesien, Malaysia, Australien, Kazakhstan | Kina stor producent & største importør |
| Førre USSR | Rusland (#2), Kazakhstan, Azerbajdsjan, Turkmenistan | Kaspi- og sibiriske bassiner |
Men energisikkerhed, pris og geopolitik afhænger af global forsyning – ikke kun Bugten.
Baseret på FN World Urbanization Prospects 2018 (urbane agglomerationsbefolkninger): Tokyo, Japan — 37,0 mio. Delhi, Indien — 28,5 mio. Shanghai, Kina — 26,3 mio. Beijing, Kina — 21,5 mio. Mumbai, Indien — 18,4 mio. Kairo, Egypten — 17,9 mio. Karachi, Pakistan — 16,0 mio. Istanbul, Tyrkiet — 15,5 m
Længe før moderne globalisering forbundt tre store, autonome handelsnetværk civilisationer på tværs af kontinenter: 1. Mesoamerikanske handelsnetværk (c. 1500 f.Kr. – 1521 e.Kr.) Olmekkerne (c. 1500–400 f.Kr.): Moderkultur – tidligste langdistance-udveksling (jade, obsidian, magnetit, keramik) fra
Epiteten civilisationens korsvej afspejler Mellemøstens unikke rolle som et geografisk, kulturel og historisk nexus, der har forbundet Afrika, Asien og Europa i årtusinder. 1. Strategisk geografi Beliggende ved krydsningen af tre kontinenter, danner regionen en naturlandbro. Sinai-halvøen forbinder
