Hvorfor har forholdet mellem Tyrkiet og Armenien været fjendtligt?

Der er flere historiske, politiske, kulturelle og sociale faktorer, der bidrager til fjendtligheden mellem Tyrkiet og Armenien. Nogle nøgleårsager omfatter:

Folkedrab og territoriale stridigheder:

- Armenisk folkedrab: Det Osmanniske Riges systematiske udryddelse og deportation af over 1 million etniske armeniere under Første Verdenskrig er et centralt uløst spørgsmål i forholdet. Armenien søger anerkendelse for folkedrabet, mens Tyrkiet benægter det som en officiel statspolitik og portrætterer begivenhederne som en konsekvens af krigstidskaos og interetniske konflikter.

- Nagorno-Karabakh-konflikt :Den omstridte region Nagorno-Karabakh, en armensk-befolket enklave i Aserbajdsjan, har været en væsentlig kilde til spændinger. Kampe og våbenhviler har fundet sted tidligere, og konflikten er fortsat et flammepunkt, der kan eskalere forholdet mellem Tyrkiet og Armenien.

Gensidige beskyldninger og historiske klager:

- Historiske vrede: Begge nationer har langvarige klager med rod i historiske begivenheder, såsom de armenske massakrer i slutningen af ​​det 19. århundrede og den efterfølgende armensk-osmanniske krig. Gensidige beskyldninger og manglende anerkendelse af tidligere grusomheder bidrager til fjendtlighed og hindrer forsoning.

Støtte til modstående sider:

- Tyrkisk støtte til Aserbajdsjan :Tyrkiet har tætte bånd til Aserbajdsjan og yder politisk og militær støtte. Armenien ser dette som indblanding og støtte til Aserbajdsjans position i Nagorno-Karabakh-konflikten, hvilket yderligere forværrer spændingerne mellem Tyrkiet og Armenien.

Lukkede grænser og mangel på diplomatiske bånd:

- Lukket grænse :Den tyrkisk-armenske grænse har været lukket siden begyndelsen af ​​1990'erne på grund af Nagorno-Karabakh-konflikten. Denne fysiske barriere begrænser transport, handel og mennesker-til-folk-kontakt, hvilket hindrer normalisering af relationer.

- Fravær af diplomatiske forbindelser :Tyrkiet og Armenien har ikke formelle diplomatiske forbindelser, og der er ingen direkte diplomatiske missioner i hinandens hovedstæder. Manglen på officielle kommunikationskanaler komplicerer løsningen af ​​tvister yderligere.

Indenrigspolitik og nationalisme :

- Nationalistiske følelser: Både Tyrkiet og Armenien har intern politisk dynamik påvirket af nationalistiske ideologier og fortællinger, der ofte ser negativt på det andet land. Disse nationalistiske følelser kan forme den offentlige mening og regeringens politikker.

- Anerkendelse af folkedrab: Den internationale anerkendelse og fordømmelse af det armenske folkedrab er et følsomt emne i Tyrkiet, hvor statens fortælling minimerer eller benægter begivenheden. Denne uoverensstemmelse i historisk fortolkning bidrager også til spændinger mellem de to lande.

Regionale alliancer og geopolitik :

- Regionalpolitik :Tyrkiets regionale rolle og alliancer, især dets støtte til Aserbajdsjan og anstrengte forbindelser med Rusland, kan påvirke dets interaktioner med Armenien. Geopolitiske overvejelser kan krydse med historiske klagepunkter og komplicere forholdet yderligere.

At løse fjendtlighederne og etablere bæredygtig fred mellem Tyrkiet og Armenien kræver anerkendelse af tidligere fejl, dialog, diplomatiske bestræbelser og en vilje til at tage fat på mangeårige problemer.