Hvorfor europæere udforskede Atlanterhavet: Handel, tro og magt

Syv indbyrdes forbundne motivationer (15.–17. århundrede)

1. Handel & kommerce: Omgå ottomansk/venetiansk monopol; direkte adgang til afrikansk guld, elfenben, asiatiske krydderier (peber, kanel, nellike).
2. Kolonisation: Hævd land, etabler bosætninger, udvind ressourcer (sukker, tobak, sølv, senere bomuld) til merkantilistiske økonomier.
3. Videnskabelig nysgerrighed: Kortlæg ukendte kyster, strømme, finde; klassificer flora/fauna; test navigations-teknologi (astrolab, karavel, kortlægning).
4. Religiøs ivrighed: Udbred kristendom (katolsk: Portugal/Spanien; protestantisk: senere); beker "hedninger"; modvirke islam.
5. Ressource-sult: Guld, sølv, træ, fisk, hvaletran, senere plantageafgrøder drev europæisk kapitalisme.
6. Politisk præstige: Monarker konkurerede om titler, territorier, pavelig yndling (Tordesillas-traktat 1494).
7. Mellemstats rivalitet: Portugal vs. Spanien → Holland, England, Frankrig tiltrådte; løb om ruter, havne, kolonier.

Transformative konsekvenser

• Columbian Exchange (afgrøder, sygdomme, mennesker, idéer)
• Transatlantisk slavhandel (12M+ afrikanere)
• Global sølvstrøm (Potosi → Sevilla → Kina)
• Opståen af atlantisk verdenssystem, kapitalisme, europæisk hegemoni

Atlanterhavet blev motorvejen i den tidlige moderne verden.