Italiensk nationalitet: Statsborgerskab, etnicitet & identitet

Nationaliteten for Italien er italiensk.

Juridisk statsborgerskab (Cittadinanza Italiana)

• Jure sanguinis (efter afstamning): Ubegrænset generationer — hvis forfader var italiensk statsborger efter 1861 og ikke naturaliserede andetsteds før barnets fødsel.
• Jure soli (efter fødsel): Kun hvis forældre ukendte/statløse, eller barn forladt i Italien.
• Naturalisering: 10 år ophold (4 EU, 5 flygtninge, 2 ægtefælle af statsborger).
• Dobbelt statsborgerskab: Tilladt siden 1992.

Etnicitet vs. nationalitet

• Etniske italianere: ~92% af befolkningen (fælles sprog, kultur, romersk/katolsk arv).
• Minoriteter: Tyske (Sydtyrol), Franske (Aosta), Slovenske (Friuli), Ladinske, Albanske (Arbëreshë), Græske (Griko), Sardiske, Friulanske — anerkendte sprogmæssige minoriteter.
• Indvandrere: 5 mio.+ udenlandske beboere (Rumænien, Albanien, Marokko, Ukraine, Kina, Filippinerne, Bangladesh, Indien, Moldova, Egypten).

Identitet i praksis

• Italiensk pas: EU bevægelsesfrihed, visumfri 190+ lande.
• Kulturelle mærkater: Sprog, mad, familie, campanilisme (lokal loyalitet), fodbold.
• Diaspora: 80 mio.+ mennesker med italiensk afstamning verden over (Argentina, Brasilien, USA, Canada, Australien, Tyskland).

At være italiensk er en juridisk status, en kulturel arv og en daglig praksis — ofte alle tre på én gang.