Hvordan Rom erobrede Grækenland: Fire krige, én skæbne (214–146 f.Kr.)

Grækenland faldt ikke for Rom i én slag – det opløste sig over fire makedoniske krige og et sidste ran. Her er rækkefølgen.

1. Første makedoniske krig (214–205 f.Kr.)

• Kontekst: Andet punisk krig (Hannibal i Italien)
• Filip V af Makedonien allierer sig med Karthago
• Rom kæmper udholdende handling i Illyrien/Grækenland – ingen afgørende slag
• Fred i Phoenice (205 f.Kr.): Status quo ante

2. Anden makedoniske krig (200–196 f.Kr.)

• Rom erklærer krig: "Frihed for grækerne"
• Slaget ved Cynoscephalae (197 f.Kr.): Flamininus knuser Filips falange med legioner + elefanter
• Filip mister flåde, betaler bot, bliver romersk klient
• Flamininus erklærer "græsk frihed" ved Istmiske Lege (196 f.Kr.)

3. Tredje makedoniske krig (171–168 f.Kr.)

• Perseus (Filips søn) genopbygger makedonsk magt
• Slaget ved Pydna (168 f.Kr.): Aemilius Paullus ødelægger makedonsk hær
• Perseus fanget; Makedonien splittet i 4 klientrepublikaner
• Grækenland nu de facto romersk sfære

4. Fjerde makedoniske krig / Akæisk krig (150–146 f.Kr.)

• Andriscus (prætendent) opstår – knust
• Akæisk Liga modstår romersk indblanding
• 146 f.Kr.: Korinth ranet af Mummius – mænd dræbt, kvinder/børn trældom, by brændt
• Samme år: Karthago ødelagt. Rom = Middelhavets herre.

Efterkrigstid

• Makedonien → romersk provins (146 f.Kr.)
• Akaia (sydligt Grækenland) → provins (27 f.Kr., Augustus)
• Græsk kultur fortryllende Rom: "Fanget Grækenland tog sin rude erobrer fanget" (Horace)

Rom erobrede ikke bare Grækenland – det arvede helenismen. Riget talte græsk i Østen i 1.500 år mere.