Fremtrædende spanske borgerrettighedsaktivister: 5 historiske figurer

Spaniens kamp for rettigheder strækker sig over århundreder. Fem afgørende aktivister:

1. Clara Campoamor (1888–1972): Advokat, deputat. **Arkitekt for kvinders stemmeret** (1931-forfatning). Kæmpede for skilsmisse, børnefordeling, ligestilling. Eksileret under Franco; døde i Lausanne.
2. Dolores Ibárruri "La Pasionaria" (1895–1989): Kommunistisk leder, borgerkrigs-taler ("¡No pasarán!"). Symbol på modstand mod fascisme. Eksileret (USSR); vendte tilbage 1977, valgt deputat.
3. Federica Montseny (1905–1994): Anarkist (CNT-FAI), **første kvindelige minister i Vesteuropa** (Sundhed, 1936–37). Advokerede fri abort, seksuel uddannelse, arbejderes selvstyre. Eksileret (Frankrig).
4. Miguel Hernández (1910–1942): Digter, kommunistisk soldat. Skrev fra fængsel ("Nanas de la cebolla"). Død af TB i Francos fængsel. Stemme for de fortrykte.
5. Juan Antonio Samaranch (1920–2010): IOC-formand (1980–2001). Brugte OL-platform til fred, inklusion, anti-apartheid, kønsligestilling. Ikke en "gadeaktivist" men institutionel forandringsagent.

Andre: **Victoria Kent** (fængselsreform), **Margarita Nelken** (arbejde/kvinder), **Enrique Tierno Galván** (borgmester, demokratisk overgang), **Pedro Zerolo** (LGBTQ+ rettigheder, 2000'erne).

Spanske borgerrettigheder: stemmeret, arbejde, anti-fascisme, køn, LGBTQ+, hukommelse/historisk retfærdighed.