Var urbefolkningen glad ved Mission Santa Inés? Nej – Tvang, ikke valg

Nej. Chumash-folket ved Mission Santa Inés (grundlagt 1804) var **ikke frivillige deltagere** – de blev inkorporeret gennem et system af **militært tryk, økonomisk forstyrrelse og kulturelt undertryk**.

Hvordan "rekruttering" virkede

• Presidio-soldater (Santa Barbara, San Luis Obispo) ransagede landbyer, brændte fødevareforråd, pressede ledere
• Miljøsabotage: Spansk husdyr ødelagde indfødte sædegrunde (eg, græs, chia)
• Sygdom: Meslinger, kopper, syfilis udrydede landbyer — mission tilbød dåb som "kur"
• Engang døbt (neofytter): **Kunne ikke forlade** uden tilladelse; flygtninge jagtes af soldater

Liv indenfor

• Tvangsarbejde: adobe-produktion, vævning, landbrug, kvæg-dyrkning
• Strengt regime: klokker regulerede vågn, arbejde, måltider, bøn, søvn
• Straffe: bleg, pisk, lænker, isolationscelle
• Befolkning: 1804–1834 top ~700; **dødelighed > fødselsrate** gennemgående

Modstand

• 1824 Chumash-oprør: Udløst af piskning af en neofyt; missionsbygninger brændt; soldater kaldt fra Santa Barbara
• **Flygtningefællesskaber** i Tulares, Tejon, Carrizo Plain — ransagede missionskvæg
• **Kulturel modstandskraft:** Chumash-sprog, kurvflelt, kosmos overlevede underguldet

Efter sekularisering (1834)

• Jordlovet lovet til neofytter — **næsten ingen fik titel**
• De fleste blev jordløse arbejdere på mexicanske ranchos
• Missionsjord → private ranchos (Ortega, Olivera, Carrillo-familier)

Missionssystemet var **kolonial udvinding klædt som frelse**. Santa Inés var ingen undtagelse.