I 1630'erne–1640'erne flød betydelig migration fra Massachusetts Bay Colony til de nystiftede Rhode Island og Connecticut. Tre indbyrdes forbundne motivationer – religiøse, økonomiske og politiske – drev denne udvandring, selvom deres vægtning forskellig var for de to destinationer.
Religiøs frihed var overordnet. Massachusetts pålagde en puritansk ortodoxi, der forfulgte afviger – baptister, kvækere, antinomianere og andre. Roger Williams (forvist 1635) grundlagde Providence på sjælfrihed – fuld separation af kirke og stat, ingen religiøs test for medborgerskab. Anne Hutchinson og efterfølgere etablerede Portsmouth. Rhode Islands 1663 kongelige charta garanterede "fuld frihed i religiøse anliggender" – uovertruffet i den vestlige verden.
Økonomisk mulighed fulgte. Narragansett Bugts fiskerier, frugtbare kystlande og handelsadgang tiltrækker bonder og handlere. Politisk autonomi fuldførte triaden: bosættere styrte sig selv gennem bymøder og valgte forsamlinger, frit for Bostons teokratiske overvågning.
Religiøs frihed fungerede anderledes. Thomas Hooker ledte menighedsmedlemmer til Connecticut River Valley (1636) ikke for at flygte fra ortodoxi, men for at øve en modifieret puritanisme – mere inklusiv stemmeret, mindre præstedominans. Fundamental Orders (1639), ofte kaldt Amerikas første skriftlige forfatning, skabte en regering baseret på samtykke med bredere (men stadig ejendoms-kvalificeret) stemmeret end Massachusetts.
Økonomisk mulighed var overbevisende: dalens rige aluvialjord understøttede intensivt landbrug – hvede, mais, husdyr – og floden selv muliggjorde handel til Long Island Sound og videre. Politisk autonomi betød selvstyre under egen charta (1662), adskilt fra Massachusetts' kontrol.
Begge migrationer afspejdede utilfredshed med Massachusetts' lukkede system: religiøs tvang, begrænset stemmeret (kirke-medlemskab krævet for at stemme), centraliseret autoritet og jordmangel nær etablerede byer. Rhode Island og Connecticut bot alternative visioner – en radikal tolerant, en moderat reformeret – begge med bedre jord og selvstyre.
Mineola er en indlemmet landsby i Nassau County, Long Island, ~32 km øst for Manhattan. Det er ikke en del af New York City, som består af fem bydele (Manhattan, Brooklyn, Queens, The Bronx, Staten Island) på tværs af fem counties. Mineola er Nassau Countys administrasjonscenter; dets forvaltning, s
Ingen af Isles of Shoals ligger inden for Maines grænser. Arkipelagen strækker sig over den maritime grænse mellem New Hampshire og Maine, men alle de navngivne øer—Appledore, Smuttynose, Star, White, Londoners, Cedar, Haleys, og Malaga—er enten i New Hampshire eller delte farvande.
New York er navngivet efter James Stuart, Hertug af York og Albany (senere Konge Jakob II & VII). Navngivningen 1664: Engelsk flåde erobrer New Netherland fra hollændere. Konge Karl II tildeler territoriet til sin bror, Jakob, Hertug af York. New Amsterdam (by) → New York (by & koloni). Fort Orange
