Maryland i tidlig borgerkrig: En gränsestat i krise

Marylands oplevelse i de første måneder af borgerkrigen (1861) var præget af dens prekariske position som en gränsestat—geografisk sydlig, men økonomisk bundet til norden, med en befolkning dybt splittet i loyalitet.

Vigtige begivenheder og dynamikker

• Delte loyaliteter: Mens de vestlige og nordlige counties holdt til Union, havnede Baltimore og Eastern Shore stærk pro-konföderal sentiment. Denne splittelse paralyserede statsregeringen.
• Baltimore-oproeret (19. april 1861): Krigens første blodsvergie ske, da en pro-sydlig flok angreb 6. Massachusetts Regiment, der marcherede gennem Baltimore for at forsvare Washington, D.C. Fire soldater og tolv civile døde.
• Unions-okkupation: For at sikre hovedstadens livlinje, okkuperede Unionshæren hurtigt Baltimore, Annapolis og vigtige jernbanelinjer, og satte effektivt staten under krigsret.
• Guvernør Thomas Hicks: Først søgende neutralitet, samarbejdede Hicks til sidst med Lincoln for at holde Maryland i Unionen, indkaldte en ekstraordinær legislativ session, der afviste secession.
• Maryland Line: Unionister formede regimenter ("Maryland Line"), der kjempede for norden, mens tusinder af Marylandere krydsede Potomac for at slutte sig til konföderale enheder.
• Slaveri-afskaffelse: Maryland afskaffede slaveriet via en ny statsforfatning i 1864, før 13. tillæg.

Marylands strategiske placering – omringende Washington, D.C. på tre sider – gjorde dets loyalitet til en eksistentiel bekymring for Unionen. Den tidlige krigsperiode satte scenen for en konfliktfyldt, okkuperet, men i sidste ende Union-loyal stat.