Hvorfor Storbritannien etablerede bosættelser ved Port Dalrymple og Hobart (Van Diemen's Land)

Strategiske, økonomiske og straffemæssige motiver (tidlig 1800-tal)

Port Dalrymple (nu Launceston, Nord Tasmania)

• Strategisk havn ved Tamar-flodens mundning, kontrol over adgangen til Bass Strait.
• Griseland til får/kvæg – uldeksportpotentiale.
• Handelsport mellem Indiske Ocean og Stillehavet.

Hobart (Sullivan's Cove, Derwent-floden, Syd Tasmania)

• Dyb, beskyttet havn ideel for hvalfangst- og sælfangstflåder (vigtig tidlig industri).
• Landbrugsområde til hvede, grøntsager, frugt.
• Adgang til Sydhavet til søhandel og flådeforsyning.

Fælles driver: Strafkolonier

Begge blev grundlagt (1804–06) som sekundære fangelejre for at afhjælpe overfyldte britiske fængsler og Sydney. Isolation og hårde forhold sås som afskrækkelse og værktøjer til resocialisering. Med tiden ankom frie bosættere, og byerne udvikledes til kommercielle og administrative centrer.

Sammen sikrede de britisk suverænitet over Van Diemen's Land (omdøbt til Tasmania, 1856) og forankrede koloniens økonomiske udvikling.