Solstråling: Havets overflade modtager direkte solstråling, hvilket får den til at varme op. Mængden af solstråling absorberet af overfladevandet varierer afhængigt af faktorer som tidspunkt på dagen, sæson og breddegrad. Denne variation i solstråling bidrager til udsvingene i overfladevandstemperaturer.
Air-Sea Interaktioner: Havets overflade interagerer direkte med atmosfæren gennem processer som fordampning, konvektion og vind. Disse interaktioner udveksler varme og momentum mellem havet og luften, hvilket påvirker overfladevandets temperatur. Ændringer i atmosfæriske forhold, såsom vindhastighed og skydække, kan hurtigt ændre overfladevarmebudgettet og forårsage temperaturvariationer.
Havstrømme: Havstrømme transporterer varme fra en region til en anden. Varme strømme kan hæve temperaturen i overfladevand, mens kolde strømme kan køle dem ned. Bevægelsen og styrken af havstrømme varierer over tid, hvilket fører til ændringer i overfladetemperaturmønstre.
Upwelling og Downwelling: Opstrømning opstår, når dybt, koldt vand stiger op til overfladen og erstatter det varmere overfladevand. Denne proces bringer køligere vand til overfladen, hvilket forårsager et fald i overfladetemperaturen. Downwelling opstår derimod, når overfladevand synker, hvilket tillader varmere vand nedefra at stige. Denne proces øger overfladevandstemperaturen.
Blanding: Blanding af vandmasser påvirker også overfladetemperaturvariabiliteten. Når varme og kolde vandmasser blandes, kan den resulterende temperatur ligge mellem de to. Blanding kan forekomme på grund af havstrømme, vinddrevet turbulens eller tidevandsprocesser.
I modsætning hertil er vandet nær havbunden relativt mindre variabel i temperatur. Det skyldes, at det dybe hav modtager minimal solstråling og er mindre påvirket af atmosfæriske forhold. Derudover er de dybere vandmasser mere stabile og oplever mindre opblanding end overfladevandene. Som et resultat forbliver temperaturen af vandet nær havbunden mere konstant og mindre modtagelig for hurtige udsving.
Tun kaldes undertiden det andet røde kød. Det hawaiianske navn for ahi er også tun , specielt storøjet tun. Tun er en populær fisk, der bruges i en række forskellige retter, herunder sushi, sashimi og tunbøffer. Det er en god kilde til protein, omega-3 fedtsyrer og andre næringsstoffer.
Great Barrier Reef, der ligger ud for Australiens kyst, er kendt for sin ærefrygtindgydende marine biodiversitet. Når du snorkler eller dykker i disse farvande, vil du støde på et kalejdoskop af havliv. Her er nogle af de utrolige seværdigheder, du kan forvente at være vidne til: 1. Koralformatione
Wisconsin er en indlandsstat i det midtvestlige USA, og grænser ikke op til Stillehavet. Det nærmeste punkt i Wisconsin til Stillehavet er cirka 1.500 miles (2.400 kilometer) væk, i staten Washington.
