Nordlige Stillehavs havbund: Domineret af abyssale sletter på 4.500-6.000 meters dybde

Nordlige Stillehavs havbund er overvejende abyssale sletter — store, flade, sediment-dækkede udstrækninger på 4.500-6.000 m dybde. De dækker ~50% af bassinet, hvilket gør dem til Jordens mest udstrakte enkelte landform.

Abyssal slette-dannelse

Turbiditets-strømme (tæthed-drevne sediment-strømme) racer ned ad kontinentale skråninger gennem submarine canyoner, afsætter graderede lag (Bouma-sekvenser) over sletten. Pelagisk regn (foraminifere, kokkolitoforer, diatomeer, ler) tilføjer 1-5 mm/kyr. Resultat: glat topografi (<100 m relieff over 100 km).

Sediment-kilder

• Terrigene: Floder (Columbia, Fraser, Yukon, Amur, Huang He, Yangtze) — men mest fanget på hylle.
• Vulkaniske: Aske fra Ring of Fire-udbrud (distinkte lag = kronostratigrafi).
• Biogene: Kiselholdige (diatomeer, radiolarianer) syd for 40°N; kalkholdige (foramer) nord — men CCD (Calcite Compensation Depth) ~4.500 m opløser CaCO₃.
• Hydrogene: Mangan-nodler (kartoffel-størrelse, 10-20% Mn, Ni, Cu, Co) — vokser mm/Myr. Gravning-interesse.

Liv på sletterne

Lav biomasse, høj diversitet. Meiofauna (nematoder, copepoder, kinorhynker) dominerer tal. Makrofauna: Polykaeter, isopoder, amphipoder, holothurierer (sø-agurker — "vacuum cleaners"), xenofyoforer (gigantiske protister, 10-20 cm). Megafauna: Rytterfisk (grenadiers), kuske-åler, tripod-fisk, blæksprutter (Graneledone). As-padere på hval-fald.

Andre Nordlige Stillehavs havbunds-features

• Havbjerge: 10.000+ (Kejsere, Hawaiiske, Marcus-Wake-kæder). Biodiversitets-hotspots.
• Graver: Mariana, Kuril-Kamchatka, Aleutian, Japan, Izu-Bonin — hadale dybder.
• Rygge: Juan de Fuca, Gorda, Explorer (sprede-centre). Hydrotermale kilder.
• Plateauer: Shatsky, Hess, Ontong Java (forkværnet jordskorpe).

Den abyssale slette er standard havbunden — "baggrunden" som alle andre features er superimponeret på.