Bolivia er det eneste sydamerikanske land uden Stillehavs-kystlinje. Dette geografiske faktum har formet dets historie, økonomi og nationale identitet siden uafhængigheden.
Bolivia, allieret med Peru, krigede mod Chile om salpeter-rige Atacama-områder. Chiles søværn-overlegenhed erobrede Bolivas hele kystlinje (Antofagasta-region). 1904-fredstraktaten formaliserede tabet – Bolivia anerkendte chilensk suverænitet i bytte for:
Alle andre 11 sydamerikanske nationer har Stillehavs- og/eller Atlanterhavs-kyster. Bolivia og Paraguay er kontinentens eneste indelukkede stater – men Paraguay har Atlanterhavs-adgang via floder.
Bolivias indelukkede status er ikke blot geografi – det er en levende historisk sår der driver nationalt narrativ, ressource-nationalisme (litium, gas), og vedvarende stræben efter suveræn Stillehavs-adgang.
Jordens fem hav-bassiner International Hydrographic Organization (IHO) anerkender fem have (2000): Stillehavet – Størst (165,2M km², 46% af vandoverflade). Arktis til Southern Ocean. Amerika til Asien/Australien. Dybest (Mariana-graven). Atlanterhavet – 2. (106,4M km²). Amerika til Europa/Afrika. I
Japans krigsmaskine var afhængig af import. De Hollandske Inder (nu Indonesien) var den nærmeste, rigeste kilde til kritiske råvarer: Olie: Essentiel for flåde, luftfart, industri. Japan havde næsten ingen indlands-olie. Gummi: Vitalt til dæk, tætninger, militære køretøjer. Sydøstasien dominerede g
Midterhavsrygge – Jordens længste kontinuerlige bjergsystemer, der strækker sig over 65.000 kilometer – fødes af planetens rastløse indre. Deres dannelse afslører den fundamentale motor i pladetektonik: skabelsen af ny skorpe ved udbredende grænser. Mekanismen: Trin for trin 1. Pladeudvinding: Tekto