Amerikansk Samoa: Ikke "opdaget", men længe beboet

Præmissen om, at Amerikansk Samoa blev "fundet" eller "opdaget" af europæere, afspejler et kolonialt perspektiv. Øerne har en dyb menneskelig historie længe før vestlig kontakt.

Urbefolkningsbosættelse

Polynesiske navigatorer bosatte det samoanske arkipel (inkl. Tutuila, Aunu'u, Ofu, Olosega, Ta'ū) omkring 1000–1500 f.Kr., baseret på arkæologiske beviser (Lapita-lerret). De udviklede et sofistikeret samfund – Fa'a Samoa (den samoanske vej) – med komplekse slægtskabsforhold (aiga), hovedtingstitler (matai) og fælles grundejendom.

Europæisk kontakt

• 1722: Den hollandske opdagelsesrejsende Jacob Roggeveen ser øerne (første registrerede europæiske kontakt).
• 1768: Den franske opdagelsesrejsende Louis-Antoine de Bougainville besøger, navngiver dem "Îles des Navigateurs".
• 1830'erne: London Missionary Society ankommer; kristendommen spredes hurtigt.

USA's forvärv

USA "fandt" ikke øerne, men forviste dem gennem stormagtdiplomati:

• 1872: USA sikrer kulningsrettigheder i Pago Pago-havnen.
• 1899: Tripartite Konvention deler Samoa: Tyskland tager vestlige øer (nu uafhængigt Samoa); USA tager østlige øer (Amerikansk Samoa).
• 1900/1904: Lokale hovedmænd (matai) afstår suverænitet til USA via Cessionsakter. US Navy administrerer indtil 1951; Interior-departementet sidenhen.

I dag er Amerikansk Samoa et uinkorporeret, uorganiseret USA-territorium. Dens folk er USAs nationale (ikke borgere medmindre naturaliseret), og Fa'a Samoa forbliver det kulturelle fundament.