Hvorfor engelske bosættere kom til Amerika: Tro, frihed og formue

Engelsk migration til Nordamerika (1607–1770'erne) var ikke én historie. Det var tre flettede strømme – religiøse, politiske, økonomiske – der bar forskellige grupper til forskellige kolonier.

Religiøse dissidenter

Puritanere (Store Migration, 1630'erne): 20.000 til Massachusetts Bay. Ville rensere Church of England, ikke forlade den – men blev forfulgt. Byggede en "by på en bjerg."
Separatister/Pilgrims (1620): Plymouth. Flugt til Leiden først, så Amerika for total separation.
Kvækere (1680'erne): Pennsylvania, West Jersey. Forfulgt for pacifisme, lighed, nægtelse af eder.
Katoliker (1634): Maryland. Lord Baltimores tilflugt – selvom protestanter snart overvægtede dem.

Politiske dissidenter

Efter 1660-genoprettelse og 1688 Æresrevolution dyrkede republikanere, whigs og levellers mod kolonier med valgte forsamlinger. Pennsylvanias Ramme for regering (1701) trak dem, der ønskede selvstyre. 1700-tallets "Country Party" ideologi – mistillid til centraliseret magt – blomstrede i koloniallovgivende forsamlinger.

Økonomiske søgere

Indentrede tjenere (50–75% af 1600-talsmigrant): 4–7 år arbejde for passage. Mest unge, fattige, mænd. Høy dødelighed; overlevende ofte jordløse.
Bønderfamilier: Søgte jord umulig i England. New Englands klippede jord drev dem til grænsen; Midterkoloniernes hvedeland trak dem.
Handelsmænd og håndværkere: Philadelphia, Boston, Charleston, New York bot handelnetværk.
Forbrydere: ~50.000 transporteret 1718–1775 (Transportation Act). Mestegangs ejendomsskydder. Solgt som tjenere.

Andre tråde

Eventyr, arveret (yngre sønner arvede intet), rekruttering af proprietærer (Carolinas, Georgia), og kæde-migration – breve hjem der trak slægt.

Ikke en monolit

New England: religiøse familier. Chesapeake: enslige mandlige tjenere. Pennsylvania: kvækerfamilier + tyske pietister. Carolinas: plantageejere + afrikanske slaver. Georgia: gældere + buffer. Hver koloni et andet svar på "hvorfor?"