Efter den britiske tilbagetrækning fra Palestina: Maj 1948

Den 14. maj 1948, da den sidste britiske højkommissar forlod Haifa, erklærede det jødiske Folkeråd (ledet af David Ben-Gurion) oprettelsen af Israel-staten i Tel Aviv. Følgedagen, 15. maj, invaderede hære fra fem arabiske stater – Egypten, Transjordanien, Syrien, Libanon og Irak – det tidligere mandat-territorium, initierende den 1948 arabisk-israelske krig (kendt i Israel som Uafhængighedskrigen, på arabisk som Nakba).

Umiddelbar rækkefølge

1. Midnat 14./15. maj: Britisk mandat ophører juridisk.
2. Eftermiddag 14. maj: Uafhængighedserklæring ceremoniel på Tel Aviv Museum.
3. 15. maj, gry: Egyptiske styrker rykker fra syd; jordansk Arab Legion indgår Vestbanken; syrisc/libanesiske styrker angriber nord; irakisk ekspeditionskraft bevæger sig mod centralt Palestina.
4. 15. maj og derfra: Strid udbrudt på flere frontlinjer; Jerusalem belejret; palestinsk flygtningebølge accelererer.

Kontekst

FN-partitionsplanen (Resolution 181, nov 1947) foreslog separate jødiske og arabiske stater. Jødisk ledelse accepterede; arabisk ledelse afviste. Britisk tilbagetrækning udløste det magtvakuum, begge sider søgte at fylde.

Udfald

Krigen varede til 1949-våbenstillstande. Israel udvidede ud over partitionsgrænser; Jordan annekterede Vestbanken/Øst-Jerusalem; Egypten holdt Gaza. ~700.000 palestinere blev flygtninge. Ingen palestinsk stat opstod.

Denne rækkefølge – erklæring, invasion, krig – definerede den moderne mellemøstkonflikt.