Det antike Palæstina: Krydsfelt for civilisationer og troe

Definition af det historiske område

Det antike Palæstina refererer til det geografiske område i Southern Levant mellem Middelhavet og Jordan Rift Valley, omfattende de historiske distrikter Judæa, Samaria, Galilæa, og Kystsletten. Det svarer ca. til moderne Israel, de palæstinensiske territorier (Vestbanken, Gaza), og dele af Jordan.

Dyb historiske lag

• Natufian-kultur (12.000 f.Kr.): Tidlige sessionelle jæger-samlere.
• Kananeiske bystater (Bronzealder): Hazor, Megiddo, Jeriko, Jerusalem.
• Egyptisk Nyt Rige provins (15.–12. årh. f.Kr.): Amarna-breve dokumenterer lokale herskere.
• Israelittisk/Judisk riger (Jernalder): Forenet Monarki (Saul, David, Salomo), så Israel (nord) og Juda (syd).
• Assyrisk, Babylonisk, Persisk (Yehud) herredømme.
• Hellenistisk (Ptolemæisk/Seleukidisk), Hasmoneisk, Romersk (Judea, Syria Palaestina).
• Byzantinsk, Tidlig Islammisk (Jund Filastin), Korstog, Ayyubidisk, Mamluk, Osmannisk.

Religiøs betydning

• Jødendom: Lovet Land, Tempel i Jerusalem, centrum for Torah, eksil og retur.
• Kristendom: Jesu fødsel, virke, død, opstandelse; tidlig kirke; pilgromssteder.
• Islam: Al-Aqsa-moské (Natturnen), tredjemest hellige sted; tidlig kalifat-hovedstad (Ramla).

Hvorfor "Det antike Palæstina"?

Termen skelner den longue durée historiske/geografiske enhed fra den moderne politiske konflikt. Det tillader forskere at diskutere arkæologi, tekshistorie og kulturel udvikling uden at importere samtidige suverænitets-krav.

Vigtige arkæologiske steder

Jerusalem (Davids By, Tempel-bjerget), Megiddo (Armageddon), Jeriko (Tell es-Sultan), Caesarea Maritima, Sepphoris, Masada, Qumran (Dødehavs-ruller), Beit She'an.