Etniske grupper i den bosniske konflikt (1992–1995)

Den bosniske krig involverede primært tre konstitutive folk i Bosnien-Hercegovina:

1. Bosniaker (Bosniske muslimer)

• ~48% af førkrigsbefolkningen (1991 folketælling).
• Sunnimuslimer (Hanafi), sekulære-traditionelle.
• Politisk ledelse: SDA (Party of Democratic Action), Alija Izetbegović.
• Territorielt mål: Enhetligt, multi-etnisk Bosnien.

2. Serbere (Bosniske serbere)

• ~37% før-krig.
• Serbisk ortodokse kristne.
• Politisk: SDS (Serb Democratic Party), Radovan Karadžić; militær: VRS (Army of Republika Srpska).
• Mål: Separation, forenelse med Serbien (eller "Stor Serbien").
• Ekstern støtte: FR Jugoslavien (Serbien/Montenegro), JNA-rester.

3. Kroater (Bosniske kroater)

• ~15% før-krig.
• Romersk-katolske.
• Politisk: HDZ BiH (Croat Democratic Union); militær: HVO (Croatian Defence Council).
• Mål: Initialt alliance med bosniaker; senere separat enhed (Herzeg-Bosna), forenelse med Kroatien.
• Ekstern støtte: Kroatien (Franjo Tuđman).

Eksterne aktører

• UNPROFOR: Fredsvagthavere (begrænset mandat, "sikre zoner" mislykkedes ved Srebrenica).
• NATO: Lufternter angreb (1994–95) – Operation Deliberate Force.
• Kontaktgruppen: USA, UK, Frankrig, Tyskland, Rusland – fredsplaner (Vance-Owen, Dayton).
• Mujahideen: Frivillige udlændinge, der kæmpede med ARBiH (bosniak hær).

Resultat

Dayton-aftalen (1995): To enheder – Føderationen Bosnien-Hercegovina (bosniak-kroat, 51%) og Republika Srpska (49%), svag centralregering. ~100.000 dode, 2M flygtninge, folkemord ved Srebrenica (8.000+ bosniak mænd/drenge).

Konflikten var ikke oldtids had men moderne national mobilisering af eliter, der udnyttede identitet.