To transformative bølger rystede subsaharansk Afrika – adskilt af årtusinder, men dybt forbundet i deres konsekvenser.
Udspringende i Nigeria/Cameroon-grænselandet spredte bantu-talende folk sig øst og syd over 2.500 år, med i bagagen:
Interaktioner med urfolk (Khoisan, Pygmeer, Kushittisk, Nilotisk) varierede fra assimilation til fordriving. Ved 1500 e.Kr. dækkede bantu-sprog ~2/3 af Afrika syd for Sahara.
Portugisere (1480'ere), så hollændere, britter, franskmænd, tyske, belgere, italienere – ankom for at finde:
På trods af kolonisering overlevede bantu-sprog, slægtskabssystemer, landbruksviden og bytraditioner. Efter uafhængighed kæmper bantu-meget stater (DRC, Tanzania, Kenya, Zambia, Zimbabwe, Sydafrika, osv.) med kolonialarv, men trækker på dybe kulturelle reservoarer.
To bølger. En kontinent. Bantu-udbredelsen byggede det kulturelle fundament; europæisk kolonisering sprængte dets politiske udtryk. Afrikas fremtid skriver næste kapitel.
Republikken Namibia opnåede uafhængighed fra Sydafrika den 21. marts 1990, markerende sin fødsel som suveræn stat. Før det var det en tysk koloni (1884–1915) og senere et sydrafrikansk mandatområde. Kulturelt har dets folk – herunder San, Damara, Nama, Herero og Ovambo – historier der strækker sig å
Der findes ingen bevis for, at britisk styre virkede bedre for Hausa-Fulani end for Igbo eller Yoruba. Alle tre grupper oplevede både fordele (administrative reformer, uddannelse) og ulemper (kolonial påtvungenhed, ressourceudnyttelse, ulige magtforhold). Indre meninger varierede bredt inden for hve
To store geografiske regioner Nordlige Nigeria: Adamawa, Bauchi, Benue, Borno, Gombe, Jigawa, Kaduna, Kano, Katsina, Kebbi, Kogi, Nasarawa, Niger, Plateau, Sokoto, Taraba, Yobe, Zamfara. Geografisk større, overvejende muslimsk, Hausa-Fulani største etniske gruppe. Sydlige Nigeria: Abia, Akwa Ibom, A