Regnskovsbevaringsledere: Brasilien, Indonesien, Costa Rica, Peru, DR Congo

Fem nationer, der holder den grønne linje

Tropiske regnskove dækker ~12% af Jordens land men rummer >50% af landbaserede arter. Fem lande forvalter de største tilbageværende blokke – og deres politikker former planetens klimatiske og biologiske fremtid.

1. Brasilien – Amazonien's Værn (og Udfordrer)

• Amazon-biom: 4,2M km² (60% af bassin); 1,8M km² beskyttede områder (PAs).
• Instrumenter: Amazon Fund (REDD+), ARPA (verdens største tropisk skov PA-program), Skovkode (private landreserver), PPCDAm (afskovningsforebyggelse).
• Volatilitet: Afskovning faldt 80% (2004–2012), steg 2019–2022, falder skarpt 2023–24 under Lula.

2. Indonesien – Arkipelagskove under press

• Nøgleøer: Sumatra, Borneo (Kalimantan), Papua.
• PAs: 54 nationalparker (16M ha); moratorium på primærskov/tørv-licenser (2011–nu).
• Drivere: Palmolie, papirtræ, minering, brande (El Niño).
• Innovation: Social skovbrug (12,7M ha til fællesskaber); jurisdiktionscertificering (RSPO, ISPO); FOLU Net Sink 2030 mål.

3. Costa Rica – Genplantningspioner

• Skovdækning: 21% (1987) → 57% (2023) – eneste tropiske land at vende afskovning.
• Model: PES (Betaling for Økosystemtjenester) finansieret af brændstofafgift; 25% land i PAs; økoturisme = 8% BNP.
• Udfordringer: Fragmentering, klimasårbarhed, finansiering af varighed.

4. Peru – Andinsk-Amazonisk Overgang

• Amazon-areal: 70M ha (60% af land); 17% i PAs (Manu, Tambopata, Sierra del Divisor).
• Trusler: Ulovlig guldminering (Madre de Dios), coca, veje (IIRSA), jordhandel.
• Svar: REDD+ projekter; indfødte territorial forvaltning (Communal Reserves); skovkoncessioner med FSC.

5. Demokratiske Republik Congo – Kongobassins Hjerte

• Skov: 152M ha (2. globalst); høj intakthed; tørve (30Gt C).
• PAs: Virunga, Salonga, Kahuzi-Biega (WHS); 13% formel beskyttelse.
• Kriser: Konfliktråstoffer, trækul, bushmeat, olieblokke, svag forvaltning.
• Initiativer: CAFI (Central African Forest Initiative); fællesskabsskovbrug (CFCL); UNESCO/NGO medforvaltning.

Fælles tråde

• Indfødte/Fællesskabsejendom = bedste bevaringsresultater (afskovning 2–3× lavere).
• International finansiering (REDD+, LEAF, kulstofmarkeder) essentiel men besværlig.
• Politisk kohærens tværs af landbrug, minering, infrastruktur, handel nødvendig.
• Klima-biodiversitet-nexus – skove som ikke-forhandelbar infrastruktur.