Den Anden Italo-Etiopiske Krig: En syv måneders kampanje

Datoer og kontekst

Den Anden Italo-Etiopiske Krig (også kendt som Den Anden Abyssiniske Krig) varede fra 3. oktober 1935 til 5. maj 1936—syv måneder med brutalt konflikt, der afslørede FN's forældres svaghed og forudsagde den kommende verdenskrig.

Baggrund og invasion

Benito Mussolinis fascistiske regime søgte at hævne Italiens ydmyggelse ved Adwa i 1896 og bygge et Østafrikansk imperium. Ved at bruge en grænseincident ved Walwal som prætekst, invaderede Italien fra sine kolonier Eritrea og Italiensk Somaliland uden krigserklæring. FN forurteilte aggressionen og pålagde begrænsede økonomiske sanktioner, men de udelukkede olie og kul, hvilket gjorde dem ueffektive.

Asymmetrisk krigsførelse og gruelteter

Kejser Haile Selassies styrker, selvom talrige, var dårligt udrustet—mange soldater bar spyd og forældede riffel mod moderne italienske tanker, fly og giftgas (i strid med Genève-protokollen). Italienerne anvendte terror-bombardement, lysgift-angreb og standretter. Vigtige slag inkluderede erobringen af Mek'ele, det afgørende Slag ved Maychew (marts 1936), og marschen mod Addis Abeba.

Besættelse og modstand

Mussolini proklamerede imperiet den 9. maj 1936, ved at flette Etiopien sammen med Eritrea og Somaliland til Italiensk Østafrika. Haile Selassie gik i eksil, berømt for at appellere til FN i Geneve. En brutal besættelse fulgte, markeret af 1937 Addis Abeba-massakren (Yekatit 12) efter et mordforsøg på vicekongen Graziani. Etiopisk modstand (de *Arbegnoch* eller "Patrioter") fortsatte indtil 1941, da britiske og commonwealth-styrker, ved siden af etiopiske guerillakæmpere, befriede landet under Østafrikakampen i 2. verdenskrig.

Betydning

Krigen demonstrerede FN's magtløshed, opfordrede Hitlers remilitarisering af Rheinland (marts 1936), og cementerede Rom-Berlin-aksen. For Etiopien var det en traumatisk men ultimativt enende oplevelse; for Italien en dyr imperialistisk eventyr, der spændte økonomi og hær før den større konflikt.