Hvorfor Østasien og Sydasien danner en distinkt verdensregion

2. Historisk & kulturel udveksling

• Buddhisme: Født i Sydasien (Lumbini/Bodh Gaya) → spredte til Central, Øst, Sydøstasien (Kina, Korea, Japan, Tibet, Mongoliet).
• Handel: Silkevejen (land) & Maritim Silkevej (hav) forbinder Xi'an til Gujarat, Bengal, Sri Lanka.
• Diplomati: Tang Kina & Harshas Indien; Ming-skattedyr-togter til Calicut.

3. Fælles filosofisk/religiøs DNA

• Dharmiske traditioner: Hinduisme, Buddhisme, Jainisme, Sikhisme (Sydasien).
• Østasiatisk syntese: Konfucianisme, Daoisme, Buddhisme (Mahayana), Shinto, folketro.
• Koncepter: karma, dharma, reinkarnation, meditation, filial pietet, harmoni – gennemsyrer begge.

4. Økonomisk gensidigt afhængighed

• Kina–Indien: $135 mia. dobbelt handel (2023); grænse-spændinger men dybe forsyningskæder (farmaceutik, elektronik, biler).
• Japan/Korea–Indien: Investering (Suzuki, Hyundai, SoftBank), tech, infrastruktur.
• ASEAN broer begge: Vietnam, Thailand, Indonesien handler tungt med begge poler.

5. Regionale institutioner

• SAARC (Sydasien), ASEAN+3 (Østasien + Kina/Japan/Korea), EAS (Østasien-topmøde), RCEP (handel), SCO (sikkerhed) – overlappende medlemskaber.

6. Fælles miljømæssige udfordringer

• Himalaya-glacial smeltning → vandsikkerhed for 1,5 mia.
• Monsun-variabilitet → oversvømmelser/tørke.
• Luftforurening (Indo-Gangetic-slette + Nordkina-slette).
• Biodiversitetstab (Himalaya, Sundaland, Coral Triangle).

Disse bånd – civilisatoriske, økonomiske, økologiske – gør "Øst- og Sydasien" til en sammenhængende analytisk region, trods stor intern diversitet.