Vandløb, der former Kinas grænser

Kinas søgrænser defineres af en kæde af marginalhav og stræde langs dens ~14.500 km (9.000 miles) kystlinje. Fra nord til syd:

1. Bohai-havet (渤海): Innerste bugt af Gulhavet. Indesluttet af Liaodong-halvø (nord) og Shandong-halvø (syd). Beijing/Tianjin havne. Semi-indesluttet, lavt, tungt industrialiseret.
2. Gulhavet (黄海): Mellem Kina og den koreanske halvø. Forbundet til Bohai-havet (nord) og Østkinesisk Hav (syd). Vigtige fiskerier, skibsfartsruter, omstridte søgrænser.
3. Østkinesisk Hav (东海): Vest for Japans Ryukyu-øer, øst for Kina. Forbundet til Gulhavet (nord) og Sydkinesisk Hav (syd via Taiwan-strædet). Indeholder Diaoyu/Senkaku-øer tvist. Kontinentalsokkel <200 m.
4. Sydkinesisk Hav (南海): Største marginalhav (~3,5M km²). Grænser til Kina (nord), Vietnam (vest), Filippinerne (øst), Malaysia/Brunei/Indonesien (syd). Kina påstår ~90% via "ni-streg linje" – meget omstridt. Vigtig skibsfartsrute, fiskerier, hydrocarbon-potentiale.
5. Taiwan-strædet (台湾海峡): 180 km (110 miles) bredt, adskiller Taiwan fra fastlands-Kina. Forbinder Øst- og Sydkinesisk Hav. Kritisk geopolitisk flammepunkt.

Note: Kina grænser også op til indesluttede/semi-indesluttede farvande: Caspisk Hav (via Centralasien – ingen direkte kystlinje), Sø Khanka/Xingkai (Rusland-grænse), og talrige grænsefloder (Amur, Ussuri, Mekong/Lancang, osv.).