Seks have og oceaner, der rammer Nordasien

Nordasien (Sibirien og Det Russiske Fjerne Øst) besidder en massiv Arktisk og Stillehavs-kystlinje, der grænser op til seks store marine vandlegemer:

1. Ishavet – Den dominante nordlige grænse, inkl. Kara-havet, Laptev-havet, Øst-Sibirisk Hav og Chukchi-havet (randhave).
2. Nord-Stillehavet – Den østlige/sydøstlige grænse via Bering-havet og Okhotsk-havet.
3. Bering-havet – Adskiller Rusland (Kamchatka, Chukotka) fra Alaska (USA). Højt produktive fiskeri (sei, krabbe).
4. Okhotsk-havet – Afgrænset af Kamchatka, Kuriler, Sachalin og Sibirisk kyst. Sæsonvis havis; rigt laks, krabbe, olie/gas.
5. Østkinesisk Hav – Rører Ruslands lille sydvestlige maritime krav nær Sachalin/Hokkaido; omstridt med Japan/Kina.
6. Guldtøen – Randligt rører Ruslands Posyet-bugt (nær Nordkorea/Kina-grænse). Red, tungt befisket, eutrof.

Strategisk betydning

• Nordlig Søvej (NSR): Ishavs-passage langs Sibirisk kyst – skærer Asien-Europa-transit med 40%. Rusland investerer tungt i isbrydere, havne.
• Ressource-grænser: Arktiske hylder (olie/gas), Okhotsk/Bering (fiskeri, Sachalin olie/gas).
• Geopolitiske flashpunkter: Kuril-øer (Japan), søgrænser (Kina, USA), militarisering (Stillehavs-flåde HQ Vladivostok).

Disse vande definerer Ruslands Asien-Stillehavs-identitet – ressource-base, handels-port og strategisk grænse.