Nej. Den Kinesiske Mur er en massiv arkitekturel struktur – mure, vagttårne, fæstninger, og kaserner – bygget af sten, mursten, stampet jord, og træ. Det er ikke et bolig-kompleks.
Under dens aktive militære brug (primært Ming-dynastiet, 1368–1644) var Muren belejret af soldater, ikke civillere. Tropper roterede gennem vagttårne og forter, levede i beengede kvartører, udholdt hårde vintre, og signalerede med røg/ild. I top-perioder bemannede op til 1 million soldater Ming-muren.
Der var ingen byer, gårde, eller familier der boede i Muren selv. Nærbeliggende bebyggelser eksisterede for at forsyne garnisoner, men Muren var en militær barriere, ikke et livsmiljø.
Den Kinesiske Mur er et monument, ikke et hjem. Dens "indbyggere" er historie, vind, og trædene af dem, der kommer for at vitne det.
Spørgsmålets forudsætning indeholder en fundamental historisk omvendthed. Hōei Shin (法恵心, Japansk: Hōe Shin) var en japansk buddhistisk munk og videnskabsmand fra 7. århundrede (Asuka/Nara-periode), der rejste fra Japan til Kina – ikke fra Kina til et vildt sted. Historisk kontekst Tid: Tidlig 7. å
Den Kinesiske Mur er en 21.196 km (13.171 miles) række af befæstninger – verdens længste menneske-skabt struktur – bygget på tværs af århundreder for at forsvar Kinas nordlige grænse. Tidslinje 7. århundrede f.Kr. – Krigende stater bygger separate mure. 221–206 f.Kr. (Qin) – Qin Shi Huang forbinder
Pakistans østlige grænse er mod Indien (flertal hindu). Nordøst ligger Kina (ikke-muslimsk flertal). Intet muslimsk flertals-land ligger direkte øst for Pakistan.