ASEANs organisationsstruktur godkendt på 2. topmøde (1977)

På ASEANs 2. topmøde, Kuala Lumpur, 4–5. august 1977 godkendte ledere en ny organisationsstruktur, der erstattede de ad-hoc-mekanismer fra 1967. Fire pilarer:

1. ASEAN-topmøde (ASEAN Summit / APT)
   • Højeste organ. Mødes mindst én gang om året (nu 2 gange + ekstraordinære).
   • Fastlægger storpolitik, strategisk retning, løser争端.
2. ASEANs Udenrigsministerråd (ASEAN Ministerial Meeting / AMM)
   • Operationelt beslutningsorgan. Udenrigsministre + sektorministre (Økonomi, Forsvar, osv.).
   • Overvåger implementering af topmødebeslutninger, koordinerer sektorsamarbejde.
3. ASEANs Stående Udvalg (ASEAN Standing Committee / ASC)
   • Dagligdags udførende organ. Består af Generalsekretær + ASEAN-ambassadører fra medlemslande (Kuala Lumpur/Jakarta).
   • Forbereder AMM, overvåger implementering, koordinerer sekretariatet.
4. ASEAN-sekretariatet
   • Permanent administrativt organ. Sæde i Jakarta, Indonesien.
   • Ledet af Generalsekretær (udpeget i 5 år, ikke-meritokratisk rotation).
   • Professionelt personale + udlånt personale fra medlemslande.

Udvikling efter 1977

• 1992: Generalsekretær bliver fuldtidsproffesjonel (ikke aktiv ambassadør).
• 2003: ASEAN-charta (ikraft 2008) – juridisk grundlag for struktur, tilføjer organer: ASEAN Coordinating Council, ASEAN Sectoral Ministerial Bodies, ASEAN Intergovernmental Commission on Human Rights (AICHR).
• 2010: ASEAN-fællesskab (Politik-Sikkerhed, Økonomi, Sociokulturelt) – tre pilarer.

1977-strukturen = grundlaget for modern ASEAN-birokrati. Fra klub til regelbaseret organisation.