Japan er en ressourcefattig industrielt stormagt. Det overlever ved at importere råvarer, tilføje enorm værdi gennem teknologi og præcision, og eksportere færdigvarer.
| Ressource | Vigtige kilder | Anvendelse |
|---|---|---|
| Råolie | Saudi-Arabien, UAE, Qatar, Kuwait, Rusland | Raffinering → benzin, petrokemi, plast |
| LNG | Australien, Malaysia, Qatar, Rusland, USA | Elproduktion (30%+), bygas |
| Kul | Australien, Indonesien, Rusland | Stål (kokskul), el (termisk) |
| Jernmalm | Australien, Brasilien, Indien | Stål (verdens 3. største producent) |
| Kobber, zink, sjældne jordarter | Chile, Peru, Kina, Australien | Elektronik, motorer, batterier, legeringer |
| Fødevarer (hvede, majs, soja, kød) | USA, Brasilien, Canada, Australien, Thailand | Kalorisk sikkerhed (selvforsyning ~38%) |
| Træmasse/træ | Canada, USA, Chile, Rusland | Papir, bygning |
Biler, halvledere, industrielle robotter, maskinværktøjer, specialstål, kemikalier, skibe, præcisionsinstrumenter – eksporteret globalt.
Japan omdanner mangel til sofistikering – den ultimative værdi-tilføjelses-økonomi.
Den kinesiske mur er ikke en enkelt kontinuerlig mur, der strækker sig over hele Kina. Det er et netværk af befæstninger bygget over 2.000 år af flere dynastier. Hvad det egentlig er Total længde (alle grene): 21.196 km (13.171 mi) — Ming-mure: 8.850 km Struktur: Mure, grave, naturbarrierer (floder
Uden havadgang mellem Rusland og Kina præsenterer Mongoliet (1,56 mio. km², 18. størst) en dramatisk tripartit geografi: uendelige stepper, skrøbelige bjerge og tør ørken. 1. Den mongolske steppe (græsmarker) Dominerer centralt og østligt Mongoliet. Bølgete, træløse sletter understøtter den nomadisk
Den kinesiske Mur påvirkede handlen langs Kinas nordlige grænse på komplekse måder — både stimulerende og begrænsende økonomisk udveksling. Positive effekter Øget handel: Beskyttede karavan-ruter (som Silkevejen) opfordrede handel mellem Kina og Centralasien. Teknologi & vare-overførsel: Nye afgrød
