Menneskelig befolkning i australske regnskove: Effektivt nul

Ingen betydelig permanent menneskelig befolkning lever inden for australske regnskove. Wet Tropics of Queensland (Verdensarv, ~9.000 km²) og Gondwana-regnskove (NSW/Qld) bevarer:

• Urbefolkningssamfund – Traditionelle ejere (fx Eastern Kuku Yalanji, Djabugay) lever grænse til eller på periferien af regnskoven, ikke dybt inde.
• Forskningsstationer – Midlertidige videnskabsmænd (fx Daintree Rainforest Observatory, Cape Tribulation).
• Øko-turisme-personale – Sæsonbaseret, lodge-baseret (fx Daintree Ecolodge, Thala Beach).
• Værter/forvaltere – Queensland Parks & Wildlife Service felter.

Hvorfor så få?

• Tæt vegetation – Forhindrer konstruktion, landbrug, bevægelse.
• Høj nedbør (2.000–4.000+ mm/år) – Mugg, rådning, oversvømmelse, sygdom-vektorer.
• Dårligejorde – Næringsstoffer i biomasse, ikke jord; landbrug mislykkes uden massive input.
• Juridisk beskyttelse – Verdensarv/Nationalpark-status begrænser bosættelse.
• Kulturel praksis – Urbefolknings landbrug var mobil, sæsonbetonet, lav-påvirkning – ikke permanente landsbyer i dyb skov.

Kontrast

Amazon, Congo, Borneo har store skov-beboende-befolkninger (urbefolkning, bosættere, byer som Manaus/Iquitos). Australiens regnskove er mindre, mere fragmenterede og mere beskyttede – og mangler de flod-motorvejs-netværk, der muliggør indre bosættelse andre steder.

Regnskoven er Country at passe for, ikke plads at okkupere.