Solstråling er den primære driver af termisk udvidelse i havvand. Når sollys rammer havoverfladen, absorberes energien af vandmolekylerne, hvilket får dem til at vibriere hurtigere og bevæge sig længere væk fra hinanden. Denne øgning i molekylær bevægelse resulterer i en fald i tetthed og en stigning i volumen – termisk udvidelse.
Denne proces er en fundamental motor i global havcirkulation. Da overfladevande opvarmes og udvider sig, bliver de lettere og tenderer til at blive tæt på overfladen, mens koldere, tyngere vand synker. Denne tyngde-drevne bevægelse, kombineret med vind og Jordens rotation, driver de store havstrømme, der omfordeler varme rundt om kloden, og regulerer klima og vejrmønstre.
Termisk udvidelse er også en stor bidragyder til havvandsstigning. Da havene absorberer over 90% af den ekstra varme, der fanges af drivhusgaser, udvider vandet sig selv, hvilket hæver havvandstanden selv uden smeltende isskær.
Lake Maracaibo er en delvist lukket bugt (lagune), ikke en sand sø. Den forbinder til Gulf of Venezuela og Det Caribiske Hav via den 54 km (34 mi) brede Tablazo-stræde. Dog beholder den navnet sø af historiske og hydrologiske årsager: Historisk navngivning: Spanske opdagere (1499) kaldte det en sø
State Water Project (SWP), autoriseret 1951, færdigstillet 1993, flytter Sierra-snesmeltevand fra Feather River-opsamling sydover via Sacramento–San Joaquin Delta til 27 mio. mennesker og 750.000 acre jordbrug. Hvorfor det blev bygget Efterkrigs-boom: Syd-Californias befolkning eksploderede; lokalt
At tage Panama-kanalen sparer ca. 9.500 sømil (17.500 km) vs. at runde Kap Horn. Afstande Via Panama-kanalen: ~3.500 nm (6.500 km) NY til Kanal: ~2.000 nm Kanal-passage: 48 nm (77 km) Kanal til SF: ~1.500 nm Om Kap Horn: ~13.000 nm (24.000 km) NY til Kap Horn: ~5.000 nm Kap Horn til SF: ~8.000
