Grøn stik-indtryksmassa: Tandteknisk laboratoriebrug

Grøn Stik Masse (også kaldet lavsmeltende indtryksmassa eller trykindikerende pasta) er et termoplastisk materiale, der bruges i protetik og tandtekniske laboratorieprocedurer til at registrere og justere okklusale kontakter.

Sammensætning & Egenskaber

• Base: Naturlige harpikser (kolofonium/rosin), voks (bivoks, parafin), fedtstoffer (stearinsyre) og fyldstof (talk, kieselgur).
• Farvestof: Grøn farve (traditionelt kobber-ftalocyanin) for synlighed på tænder/modeller.
• Ermepunkt: 45–65°C (113–149°F) — lavere end Type I indtryksmassa (70–80°C).
• Form: Stave (knedbare), kager eller bånd.
• Adfærd: Ermer i flamme eller varmt vand; flyder under tryk; hærder ved afkøling. Smelter eller brænder ikke, hvis opvarmet korrekt.

Primære anvendelser

1. Okklusal kontaktregistrering (Artikulator): Placeret mellem øvre og nedre kæbemodeller på en artikulator. Når modellerne lukkes, flyder massen ved for tidlige kontaktpunkter, skaber tynde mærker, der afslører høje punkter, der kræver justering.
2. Prøve-passerings-verificering: Brugt intraoralt (på en prøveprotese eller ramme) til at tjekke okklusale kontakter før endelig behandling.
3. Kantformnings-hjælp: Nogle gange brugt til at modificere indtryksbægerkanter til funktionsindtryk.
4. Bregistrering (begrænset): Til korte strækninger; mindre dimensionsstabil end siliconer eller voksbider.

Fordele

• Billig, genanvendelig (genknedbar), let at manipulere.
• Høj kontrast grønne mærker på gips/sten-modeller eller tænder.
• Flyder ved lavt tryk, afslører for tidlige kontakter præcist.

Begrænsninger

• Sprøde når kolde; kan knuse hvis tynd.
• Dimensionsændringer med temperatur/fugtighed.
• Ikke til endelige indtryk (brug alginat, silicone, polyether).
• Besmadder; kræver flamme/vandbad.

I moderne praksis erstatter artikuleringspapir, folske eller digitale okklusionssystemer (T-Scan) ofte det til intraorale kontroller, men det forbliver et standardværktøj i tandteknisk laboratorium til artikulator-verificering.