Handlingen i 'Back Street' af Fannie Hurst: Louisville, 1900'erne

Fannie Hursts roman fra 1931 Back Street afspiller sig primært i Louisville, Kentucky, ved århundredeskiftet (ca. 1900–1920'erne). Byen er ikke bare baggrund – den former romanens sociale begrænsninger og følelsesmæssige geografi.

Vigtige Louisville-scener

• Ray Schmidts beskedne lejlighed: Repræsenterer hendes marginale status som en "holdt kvinde" i vente; rolig, ensom, observant.
• Walter Saxels velhavende hjem: Forestiller gammel-penge Louisville-samfund – manerer, slægt, den verden, Ray ikke kan betræde.
• Sociale rum: Varehuse, teatre, kirker, flodkanten – scener, hvor klassegrænser udføres og overvåges.

Historisk kontekst

• Gilded Age/Progressive Era: Industriel rigdom (bourbon, tobak, fremstilling) vs. indvandrer/arbejderklasse-kvarterer.
• Køn & klasse-koder: Ugifte kvinder af Rays klasse havde smale veje: ægteskab, undervisning eller social usynlighed.
• Moralisk hykleri: Walters åbne hemmelighed (elskere tolereret; kone ynket) afspejler Louisvilles "artige" dobbeltstandarder.

Hvorfor Louisville?

Hurst (født i Ohio, boede i NYC) valgte en grænseby – sydlig, men nordlig forbundet – for at dramatisere spændingen mellem konvention og begær. Ohio-floden symboliserer den gennemsigtige, men reale grænse, Ray ikke kan krydse.

Filmtilpasninger

Filmet to gange (1932, 1941, 1961); scener skiftede, men Louisvilles klassearkitektur forbliver romanens rygrad.

Back Street bruger Louisville til at kortlægge den følelsesmæssige arkitektur af en kvinde, der elske i skyggerne af sin tid.