Penge i tidligt Amerika: Fra spanske dollars til US-dollar

Før 1792 Coinage Act skabte en enhedsværdi, brugte de amerikanske kolonier og den tidlige republik en kaotisk blanding af penge.

Hvad der cirkulerede

• Spanske milled dollars (8 reales / "pieces of eight"): Sølv, konsistent vægt, global standard. Lovligt betalingsmiddel i US indtil 1857. Kilde til "$" symbol og "two bits" = kvart.
• Britiske pund, shilling, pence: Brugt til regnskab, store transaktioner; sjældne i møntform.
• Andre fremmede mønter: Franske franc/écus, hollandske gulden/ducats, portugisiske joannes, brasilianske guld, caribiske klippede/genstemplede mønter.
• Koloniale papirpenge ("bills of credit"): Udstedt af forsamlinger til at finansiere kriger/offentlige værker. Ofte overudstedt → hyperinflation (f.eks. Continental Currency). "Not worth a Continental."
• Varemønter: Tobak (Virginia/Maryland lagerkvitter), ris (South Carolina), bæverpels (grænseland), wampum (Nordøst), indigo, hvede.

Problemer

• Ingen standardværdi – vekselkurser varierede efter koloni, handler, dag.
• Falskmøntering galoppende (britiske operationer under revolutionen).
• Småpenge-mangel – handlere udstedte tokens, brugte spanske møntbrøker (bits).
• Statsmæssig handel hæmmet.

1792-løsningen

Coinage Act of 1792 etablerede:

• U.S. Mint (Philadelphia).
• Decimalsystem: dollar = 100 cent.
• Bimetallisk standard: guld ørn ($10), halv ørn ($5), kvart ørn ($2,50); sølv dollar, halv, kvart, dime, halv dime; kobber cent, halv cent.
• Gratis møntning (bring bullion, få mønt).
• Dødsstraf for fordærvelse/falskmøntering.

Overgang

Fremmede mønter forblev lovligt betalingsmiddel indtil 1857. Stats-charterede banker udstedte sedler indtil borgerkrig (National Banking Acts). Greenbacks (1862) → Guldstandard (1873/1900) → Federal Reserve (1913) → Fiat (1971).

Dollars rejse fra spansk sølv til global reservevaluta startede med Hamiltons pragmatiske omfavnelse af decimalsystemet og markedets foretrukne mønt.