Verdens første mønter: Lydia, 7. århundrede f.Kr.

De første mønter i menneskehedens historie blev præget i Lydien-riget (vestlig Anatolien, moderne Tyrkiet) omkring 7. århundrede f.Kr. (c. 650–600 f.Kr.).

Vigtige detaljer

• Materiale: Elektrum — naturlig guld-sølv-legering (ca. 55% Au, 45% Ag) fra Pactolus-flodens sedimenter.
• Design: Forhoved: Løve-hoved (kongelig symbol for lydiske konger). Baghoved: Indtrykte punch-mærker (senere: dobbelt indtryk).
• Standard: ~4,7 g (stater); brøkdele: 1/3, 1/6, 1/12, 1/24 stater.
• Udstedelse: Konge Alyattes (c. 610–560 f.Kr.) eller søn Croesus (c. 560–546 f.Kr.) — Croesus udstedt senere rene guld/sølv-mønter (Croeseider).
• Funktion: Garanteret vægt/renhed af staten — løste tillids-problemer i handel.

Hvorfor Lydien?

• Elektrum-rig flod.
• Handels-krydsvej (Grækenland, Persien, Egypten, Anatolien).
• Stærk monarki i stand til at gennemdræve standard.

Udbredelse

Græske bystater (Aegina, Athen, Korint) overtok møntprægning ~550 f.Kr. Persien kopierede efter erobring af Lydien (546 f.Kr.). Ved 400 f.Kr. dækkede møntvæsnet Middelhavet, Persien, Indien.

Lydien's innovation — statscertificeret værdi på metal — blev skabelonen for penge i 2.600 år.